Atletik

Idrætsgrenens regler

Atletik er på mange måder kropsliggørelsen af det olympiske motto: Citius, altius, fortius – hurtigere, højere og stærkere. Atletik handler nemlig om at løbe hurtigere, springe højere, kaste og springe længere end konkurrenterne.

I dag er atletik én af de mest populære idrætsgrene ved de olympiske lege med så forskellige discipliner som 100 meterløb og maraton, hammerkast og kuglestød.
I alt er der under OL 47 konkurrencer (24 for mænd og 23 for kvinder) med mere end 2.000 idrætsfolk, som kæmper om medaljer. Løb er den største disciplin med 24 banekonkurrencer og fem landevejskonkurrencer. Derudover konkurreres der i 16 konkurrencer i spring- og kastedisciplinerne samt 2 konkurrencer i mangekamp.

Principperne for konkurrencen i de discipliner, hvor danske atleter kan komme til at konkurrere ved OL i London, er ridset op herunder. For yderligere information, brug henvisningerne i bunden af siden.

Spring
I springdisciplinerne gælder det for atleterne om at springe så højt eller langt som muligt.

I længdespring foretager man et lige tilløb og sætter af med et ben ud i en springgrav med sand. Der sættes af ved en afmærket linje, og det gælder om at få hele sin krop så langt ud i springgraven som muligt. Afstanden måles fra vinkelret på afsætsplanken og ud til det nærmeste sted i sandet, hvor springeren har afsat mærke i sandet.

Trespring minder utrolig meget om længdespring med et lige tilløb og afsæt på et ben. I trespring laver man efter første afsæt en ”cykel-bevægelse” i luften og lander igen på det ben, man satte af på. Herfra tages et langt skridt, hvor man lander på modsatte ben for endelig at sætte af ud i sandgraven. Springets længde måles på samme måde som i længdespring, og springeren, der springer længst uden at træde over, vinder.

I højdespring efterfølges et tilløb af et afsæt på et ben, hvor springerne forsøger at komme over en vandret overlægger så højt over jorden som muligt. Der må ikke bruges hjælpemidler, og overlæggeren må ikke rives ned (men må godt røres). I højdespring springes på nogle fastlagte højder, og atleterne fortsætter med at øge højden, til de har revet overliggeren ned tre gange i træk.

I stangspring er formålet det samme som i højdespring, men atleterne har en lang fleksibel stang som hjælpemiddel. Tilløbet foretages med stangen i hænderne, hvorefter stangen bruges til udnytte den potentielle energi i tilløbet til at bringe springeren op over overlæggeren.

Løb
Løbedisciplinerne er simple i deres afvikling. Fælles start og første løber over målstregen vinder.
110 og 400 m hæk foregår på en almindelig atletikbane, hvor løberne springer over ti hække på henholdsvis 106,7 og 91,4 cm. Hækkene er placeret jævnt udover løbedistancen med 9,14 (110 m) og 35 meter (400 m) imellem hver hæk.

1500 meter løb bliver afviklet som tre og tre-kvart omgange på 400-meter banen. Løberne starter fælles og må bevæge sig frit på de otte baner. De er altså ikke tvunget til at blive på deres egen bane, som i de kortere løbedistancer.

Maratonløbet, der er den længste olympiske løbedisciplin, er helt speciel, idet den er ”opfundet” netop med henblik på de olympiske lege.

Kuglestød
Kuglestød er én af atletikkens fire kastediscipliner - de øvrige er diskos-, hammer- og spydkast. Det går i alt sin enkelthed ud på at støde (ikke kaste) en metalkugle så langt som muligt.

Kuglestød foregår i en cirkelrund cementering, der er omkranset af jernbånd med en diameter på 2,135 meter. Forrest er der udvendigt på ringen fastmonteret en 10 cm høj hvid træplanke, som skal hjælpe kuglestøderen mod at overtræde.
Kuglestøderen må gerne røre indersiden af træplanken, men ikke oversiden, da der så bliver dømt overtrådt. Rører man disse streger eller går ud andre steder, dømmes der også overtrådt.

Mændene støder med en rund metalkugle på 7,26 kg med en diameter på mellem 110 og 130 mm. Kvinderne støder med en kugle på mellem 95 og 110 mm, som vejer 4 kg.


Danske medaljer

Til trods for at Danmark gennem tiderne har været repræsenteret med mange atletikfolk, er det endnu ikke lykkedes for nogen af dem at erobre en olympisk guldmedalje. I alt er det blevet til seks medaljer i den tid, der har været afholdt olympiske lege:

1900 Bronze Ernst Schultz (1879-1906), Kbh. Amatør Foren. 400 m

1924 Sølv Henry Petersen (1900-49), KIF stangspring

1948 Bronze Lilly Carlstedt (1926), AIK 95 spydkast

2000 Sølv Wilson Kipketer (1972), Sparta 800 m

2004 Bronze Wilson Kipketer (1972), Sparta 800 m

2004 Bronze Joachim B. Olsen, Aarhus 1900, Kuglestød

I 1900 vandt et hold bestående af tre danskere og tre svenskere det olympiske mesterskab i tovtrækning, en disciplin, der var på det olympiske program fra 1900 til 1920. De danske medlemmer af holdet var: Edgar Aabye (1865-1941) Hermes Eugen Stahl Schmidt (1862-1931), Københavns Roklub, Charles Winckler (1867-1932), Handelsstandens AK


Dansk kvalifikation i atletik

Dansk kvalifikation forsøges på: Længdespring, højdespring, stangspring, trespring, 110 m hæk, 400 m hæk, 1500 meter, maraton, kuglestød.

Kvalifikation til OL opnås ved at klare et kvalifikationskrav mellem 1. maj 2011 og 8. juli 2012
- 10.000 meter, maratonløb, kapgang, syvkamp og tikamp dog fra 1. januar 2011 til 8. juli 2012.

	Herrer		Damer
	A-krav	B-krav	A-krav	B-krav
1500 m	3.35,50 min	3.38,00 min	4.06,00 min	4.08,90 min
Maratonløb *	2:15.00 t	2:18.00 t	2:37.00 t	2:43.00 t
110 m hæk / 100 m hæk	13,52 s	13,60 s	12,96 s	13,15 s
400 m hæk	49,50 s	49,80 s	55,40 s	56,55 s
Højdespring	2,31 m	2,28 m	1,95 m	1,92 m
Stangspring	5,72 m	5,60 m	4,50 m	4,40 m
Længdespring	8,20 m	8,10 m	6,75 m	6,65 m
Trespring	17,20 m	16,85 m	14,30 m	14,10 m
Kuglestød	20,50 m	20,00 m	18,35 m	17,30 m

* Ved maratonløb regnes en top 20-placering til VM i Korea 2011 eller en top 10-placering ved et IAAF Gold Label Marathon også som et klaret A-krav.

Begrænsninger
En nation kan deltage med op til 3 atleter i hver individuel konkurrence, hvor alle har klaret A-kravet.
En nation kan deltage med en 1 atlet i hver individuel konkurrence, hvis kun B-kravet er opfyldt.
En nation, der ikke har kvalificeret hhv. en herre og en dame, kan altid tilmelde en herre hhv. en dame som minimum. Disse må dog ikke tilmeldes i syvkamp, tikamp, 3000 m forhindringsløb eller 10.000 m.


Atletik ved OL i London

Se en video om atletik ved OL i London

Konkurrencedatoer: 3.-12. august 2012
Konkurrencested: The Olympic Stadium (på nær kapgang og maraton, som foregår på Londons veje og slutter på The Mall ved Buckingham Palace)
Medaljegivende konkurrencer: 47
Deltagere i alt: 2000

Løb
Løbekonkurrencerne er organiseret i to, tre eller fire indledende heat, afhængig af antallet af deltagere (10.000 meter kan afvikles som en direkte finale). De to-fire første løbere i hvert heat går videre til semifinalerne.
Trækningen til de indledende heat foretages ud fra zigzag-princippet, hvorved de bedste løbere spredes i de forskellige heat. Seedningen baseres på løberens bedste tid i indeværende sæson. I semifinalerne baseres trækningen på løberens præstation i de indledende heat. Hvor det er muligt, bliver løbere fra samme nation sat i hvert deres heat.
Fra semifinalerne går de otte hurtigste løbere videre til finalen, hvor guldmedaljen går til første mand over stregen.


Spring
I springkonkurrencerne afholdes indledningsvis en kvalifikation, som afgør, hvem der skal dyste i finalen. I de fleste af disciplinerne er opstillet et finalekrav, som skal nås, for at atleten kommer i finalen. Hvis ikke et tilstrækkeligt antal atleter når dette krav i kvalifikationsrunderne, er det atleterne med de bedste resultater, der går videre til finalen.
I finalen gennemfører springerne et bestemt antal spring, og vinderen er den, der springer længst eller højest i sit bedste spring.


Kuglestød
Først afholdes en kvalifikation, her har alle deltagerne tre forsøg – alle, som indfrier det opstillede finalekrav, kvalificerer sig til finalen. Har færre end 12 udøvere indfriet finalekravet, vil de 12 bedste i kvalifikationen få adgang til finalen.

I de indledende forsøg er kasternes rækkefølge tilfældig, mens man i finalen starter med udøveren med det svageste resultat fra de tre indledende forsøg og herefter arbejder sig frem, så udøveren med det bedste resultat kaster sidst. Altså en form for seedning i finalen.

Efter de seks forsøg er vinderen den udøver med det bedste resultat. Står to deltagere lige, er det næstbedste forsøg, der tæller, og så videre indtil en afgørelse er fundet.

Eksterne links:
Dansk Atletik Forbund
Atletik ved OL i London
Olympisk atletik