Idrætsgrenens regler Brydning er en fysisk kamp mellem de to modstandere, hvor målet er at bringe sig selv i en fordelagtig position i forhold til modstanderen. Der findes en lang række brydestilarter, men i olympisk sammenhæng konkurreres i græsk-romersk og fristil. I græsk-romersk er greb fra hoften og op tilladt, mens der i fristil må gribes over hele kroppen. I begge stilarter kæmpes på en 12x12 meter stor madras, hvor selve kampzonen udgøres af en cirkel med en diameter på 9 meter. På denne kampzone kæmpes tre to-minutters omgange med 30 sekunders pause imellem. Der bliver udpeget en vinder af hver periode, og den bryder, der vinder to perioder, erklæres for vinder af kampen. Hvis en vinder findes efter to perioder, aflyses den tredje periode. Kampen startes fra madrassens midte, hvorefter det gælder om at få modstanderen ned på ryggen med begge skuldre i berøring med madrassen. Under kampen gives der point fra et til fem for de greb og aktioner, der har det formål at bringe modstanderen ned på ryggen. En periode kan vindes før tid, hvis en af bryderne har opnået seks overskydende point, udført et kast til fem point eller udført to kast til tre point. Faldet afslutter automatisk hele kampen uanset i hvilken periode det indtræffer. Den angribende bryder kan også score point, hvis den forsvarende bryder forsøger at unddrage sig kamp ved at søge uden for kampzonen eller på anden måde unddrage sig modstanderens greb. Såfremt ingen af de to brydere inden for den fastsatte kamptid har fået skuldrene i madrassen, vinder den bryder, der har samlet flest point. I tilfælde af at en periode ender uafgjort, vinder bryderen med færrest advarsler. Hvis det stadig står uafgjort, findes vinderen ved hjælp af værdien af de tekniske point (3-2-1). Hvis det stadig står uafgjort, vinder bryderen, der har scoret det sidste point. Kampzonen har en farve, der afviger fra resten af madrassen. Kampdragten er en trikot uden ærmer. De kæmpende bærer forskelligt farvede trikot'er, der som regel er henholdsvis blå og rød. Kampen ledes af en kampleder, som under kampen befinder sig på madrassen. For hver af de kæmpendes aktioner gør han tegn til en pointdommer. Hvis der hersker uenighed mellem disse to, afgøres aktionen af den såkaldte madraspræsident (en form for overdommer). Der kæmpes i følgende vægtklasser under OL: Herrer Græsk-romersk: 55, 60, 66, 74, 84, 96 og 120 kg Fristil: 55, 60, 66, 74, 84, 96 og 120 kg Damer Fristil: 48, 55, 63 og 72 kg Danske OL-medaljer Danmarks brydere klarede sig bedst i første halvdel af 1900-tallet. Ved hele seks olympiske lege vandt danske brydere medaljer i det tidsrum. Største navn blandt de danske medaljetagere er sværvægtsbryderen Søren Marinus Jensen, der vandt to guld- og to bronzemedaljer ved OL 1906, 1908 og 1912. Efter 1948 har ingen dansk bryder placeret sig på det olympiske præmiepodium. Danske OL-medaljer - Samtlige medaljer er vundet i græsk-romersk stil 1906: Guld sværvægt Søren Marinus Jensen 1906: Guld åben klasse Søren Marinus Jensen 1906: Sølv letvægt Karl Karlsen, Sparta 1906: Bronze mellemvægt Robert Behrens, Hermod 1908: Bronze sværvægt Søren Marinus Jensen 1908: Bronze letsværvægt Carl Jensen, Thor 1908: Bronze mellemvægt Anders Andersen 1912: Bronze sværvægt Søren Marinus Jensen 1920: Sølv sværvægt Poul Hansen, Århus 1920: Bronze letsværvægt Johannes Eriksen 1932: Sølv letvægt Abraham Kurland, Hakoah 1948: Bronze weltervægt Henrik Hansen, Heros Dansk kvalifikation i brydning Dansk kvalifikation kan forsøges på følgende måde: Kvotepladser - gældende for hver af de 18 vægtklasser 1) 6 brydere - VM 2011, 12. - 18. september i Tyrkiet 2) 2 brydere - Europa kval, 18. - 22. april 2012 i Bulgarien 3) 3 brydere (H) / 2 brydere (D) - 1. OL kvalifikation, 25. - 29. april 2012 i Kina 4) 2 brydere - 2. OL kvalifikation, 2. - 6. maj 2012 i Finland Begrænsning En nation kan kun kvalificere en bryder til hver vægtklasse Brydning ved OL i London Konkurrencedato: 5. – 12. august, 2012 Konkurrencested: ExCel Medaljegivende konkurrencer: 18 Atleter i alt: 344 Se en video om brydning til OL i London her.Ved OL i London bliver der hos herrerne konkurreret i to brydestilarter; græskromersk og fristil. I begge konkurrencer konkurreres i tre runder a to minutter med 30 sekunders pause mellem hver. Kvinderne konkurrerer kun i fristil. Der er under OL 18 konkurrencer fordelt på syv vægtklasser i hver af de to herre-stilarter og fire vægtklasser for kvinderne. I alle vægtklasser kæmpes der knockout-kampe frem mod en finale, hvor guld- og sølv-medaljen findes. Bronzemedaljerne bliver fundet i en opsamingsturnering, hvor taberne til finalisterne mødes for at kæmpe om to bronzemedaljer. Eksterne links Danmarks Brydeforbund Brydning til OL i London Olympisk brydning:http://www.olympic.org/wrestling-greco-romanhttp://www.olympic.org/wrestling-freestyle
Beachvolley14.-20. maj
Nyheder
Atleter
Den danske OL-bruttotrup
Udtagne atleter
Idrætsgrene
Web TV
London 2012
Om London
Olympiske anlæg
OL-tøj
Danske målsætninger
Billetter til OL
Historie
Olympisme
OL-historie
OL-statistik
Olympiske udgivelser
Kommende OL-værtsbyer
Presse
Samlet billedgalleri
OL-kvalifikation
Kontakt
Akkreditering
Dansk OL-logo
Danmark til OL i London sponseres af
© 2011. Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark
Danmarks Idræts-Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2605 Brøndby | tlf. 43 26 26 26 | kontakt os