Håndbold


Idrætsgrenens regler

Håndbold er et boldspil, hvor to hold á syv spillere kæmper om at kaste en bold flest gange i modstanderens mål i løbet af to halvlege på 30 minutter. Der spilles på en indendørs bane på 40x20 meter, og hvert hold består af en målmand, der i målfeltet må røre bolden med alle dele af kroppen, samt seks markspillere.

I løbet af kampen kaster spillerne bolden til hinanden for endeligt at forsøge at kaste bolden i modstanderens mål med et kast udenfor modstandernes målfelt. Bolden må maksimalt holdes i tre sekunder af en spiller, før den skal spilles videre.
Spillerne må kun tage tre skridt, efter de har modtaget bolden. Hvis spilleren dribler og derefter holder bolden med hænderne igen, må spilleren også kun tage tre skridt.

I håndbold kan der dømmes frikast og straffekast ved forskellige forseelser, som vurderes af en dommer. Ved grove forseelser kan spillerne modtage et gult kort og ved efterfølgende grove forseelser tildeles spilleren 2 minutter uden for banen. Ved tre gule kort (eller en meget grov forseelse) gives et rødt kort, og spilleren diskvalificeres i kampen.

Kampene spilles uden forlænget spilletid, og holdet med flest mål efter de i alt 60 minutters spilletid har vundet. Dog bliver forlænget spilletid og eventuelt straffekastafgørelse taget i brug, når der er tale om finalerunderne, hvor en vinder skal findes efter hver kamp.

Danske medaljer

I OL-sammenhæng har det danske kvindelandshold i håndebold haft en række meget succesfulde konkurrencer:

1996 Guld - kvindelandsholdet
2000 Guld – kvindelandsholdet
2004 Guld – kvindelandsholdet


Dansk kvalifikation i håndbold

Dansk kvalifikation forsøges på: Herre og dame.

Kvalifikation for de danske herrer kan ske ved følgende konkurrencer:
1) 1 hold ved EM 2012, 17. - 29. januar i Serbien
2) 2 hold ved olympisk kvalifikationsstævne, 6. - 8. april 2012 i Danmark

Kvalifikation for de danske damer kan ske ved følgende konkurrencer:
1) 1 hold ved VM 2011, 3. - 18. december i Brasilien
2) 2 hold ved olympisk kvalifikationsstævne, 25. - 27. maj 2012


Håndbold ved OL i London

Konkurrencedatoer: 28. juli – 12. august.
Konkurrencested: Handball Arena og Basketball Arena (Olympic Park)
Medaljegivende konkurrencer: 2
Atleter i alt: 336 (168 mænd, 168 kvinder – 12 hold i hvert køn)

Se en video om håndbold ved OL i London her.

De tolv deltagende hold hos henholdsvis herrerne og damerne vil indledningsvis blive delt op i to grupper med seks hold. Her spiller alle holdene mod hinanden, og de fire bedste hold i hver gruppe går videre til kvartfinalerne. Herfra er det knockout-finalekampe, indtil vinderen findes i finalen.


Eksterne links

Dansk Håndbold Forbund
Olympisk håndbold
Hånbold til OL i London

 
 

      Nyheder

 

 

 

 

  Atleter

  Den danske OL-bruttotrup

  Udtagne atleter

  Idrætsgrene

  Web TV

 

  London 2012

  Om London

  Olympiske anlæg

  OL-tøj

  Danske målsætninger

  Billetter til OL

 

  Historie

  Olympisme

  OL-historie

  OL-statistik

  Olympiske udgivelser

  Kommende OL-værtsbyer

 

  Presse

  Samlet billedgalleri

  OL-kvalifikation

  Kontakt

  Akkreditering

  Dansk OL-logo



Danmark til OL i London sponseres af

Sponsorer



© 2011. Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark

Danmarks Idræts-Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2605 Brøndby | tlf. 43 26 26 26 | kontakt os