Roning


Idrætsgrenens regler

Roning er en sport, hvor atleter konkurrerer mod hinanden på floder, i søer eller på havet, afhængig af hvilken type konkurrence og disciplin. Roerne sidder i både, som drives frem med årernes tag i vandoverfladen.

Der konkurreres på en 2.000 meter bane i de forskellige konkurrencer, og vinderen er den båd, hvis bådspids først passerer mållinien. Dette bedømmes af en måldommer samt registreret af et målfotokamera.

Der ros i forskellige bådtyper med et varierende antal roere. Ved de olympiske konkurrencer er der otte bådtyper. Fem af dem er enåres både, hvor roeren bruger én åre med begge hænder, og tre er for scullere, hvor roeren bruger to årer, én i hver hånd. Nogle bådtyper er med styrmand, som enten sidder agter eller ligger i spidsen af båden for at styre.
De forskellige bådtyper er (i parentes angives bådens forkortelse):


Herrer:

Singlesculler (M1x)
Toer uden styrmand (M2-)
Dobbeltsculler (M2x)
Firer uden styrmand (M4-)
Dobbeltfirer  (M4x)
Otter (M8+)
Letvægts dobbeltsculler (LM2x)
Letvægtsfirer (LM4-)

Damer:

Singlesculler (W1x)
Toer uden styrmand (W2-)
Dobbeltsculler (W2x)
Dobbeltfirer (W4x)
Otter (W8+)
Letvægts dobbeltsculler (LW2x)


Letvægtsroere
Letvægtsmænd må maksimalt veje 72.5 kg, og gennemsnitsvægten i hele båden må ikke overstige 70 kg (singlesculler 72.5 kg). Letvægtskvinder må maksimalt veje 59 kg, og gennemsnitsvægten i hele båden må ikke overstige 57 kg (singlesculler 59 kg).

Ved OL anvendes der et startsystem, hvor et lyssignal foran hver båd indikerer med rødt = ’ATTENTION’, og når det skifter til grønt = ’GO’.

I tilfælde af fejlstart ringer en klokke, og startdommeren vinker med sit røde flag for at tilbagekalde alle hold. Holdet, der var anledning til fejlstarten, får en advarsel – ved anden advarsel bliver holdet diskvalificeret og udgår af konkurrencen. En omstart kan dog også forekomme, hvis en båd/hold markerer materiel skade inden for de første 100 m. Markering af materielskade vises ved, at roerne holder armen i vejret og stopper roning. Løbet følges af en banedommer i motorbåd, som sikrer, at alle både holder sig inden for egen bøjemarkeret bane.


Danske medaljer

Danske roere har opnået flotte resultater OL:

1912: Guld 4’er inrigger Ejner Allert, Nykøbing F, Christian Hansen, Nykøbing F, Poul Hartmann, Nykøbing F Carl Møller, Nykøbing F, Carl Pedersen, Nykøbing F

1912: Bronze 4’er m. styrmand Erik Bisgaard, Polyteknisk R, Rasmus Frandsen, Polyteknisk
R, Michael Simonsen, Polyteknisk R, Poul Thymann, Polyteknisk R, Eigil B Clemmensen, Polyteknisk R

1936: Sølv 2’er u. styrmand Richard Olsen, Sorø Roklub, Henry Larsen, Sorø Roklub

1948: Guld 2’er u. styrmand Carl Ebbe Andersen, Roskilde, Tage Henriksen, Roskilde, Finn Pedersen, Roskilde

1948: Sølv 4’er u. styrmand Helge Halkjær, Horsens Roklub, Aksel Bonde Hansen, Horsens Roklub, Helge Muxoll Schrøder, Horsens Roklub, Ib Storm Larsen, Horsens Roklub

1948: Sølv Dobbeltsculler Ebbe Parsner, DFDS Roklub, Aage Larsen, DFDS Roklub

1948: Bronze 4’er m. styrmand Erik Larsen, Køge Roklub, Børge Raahauge Nielsen, Køge Roklub, Henry Larsen, Køge Roklub, Harry Knudsen, Køge Roklub, Jørgen Ib Knudsen, Køge Ro klub

1952: Bronze 2’er m. styrmand Svend Petersen, Frederiksværk, Poul Svendsen, Frederiksværk, Jørgen Frandsen, Frederiksværk

1964: Guld 4’er u. styrmand John Ørsted Hansen, Kvik, Bjørn Hasløv, Kvik, Kurt Helmudt, Kvik, Erik Petersen, Kvik

1968: Bronze 2’er m. styrmand Harry Jørgensen, Haderslev R., Jørn Krab, Haderslev R., Preben Krab, Haderslev R.

1968: Bronze 2’er u. styrmand Peter Fich Christiansen, Lyngby Rokl., Ib Ivan Larsen, Lyngby Rokl.

1984: Bronze 4’er u. styrmand Erik Christiansen, Kvik, Per Rasmussen, Hellerup Rokl., Lars H. Nielsen, Kvik, Michael Jessen, Kvik

1984: Bronze dob. 4’er m. styrm. Hanne Eriksen, DSR, Kbh., Birgitte Hanel, DSR, Kbh. Charlotte Kofoed, Bagsværd R., Jette Hejli Sørensen, DSR Kbh., Bodil Rasmussen, DSR Kbh.

1996: Guld letvægt 4’er Niels Laulund Henriksen, Lyngby, Thomas Poulsen, DSR, Kbh., Eskild Ebbesen, DSR, Kbh., Victor Feddersen, Bagsværd R.

1996: Bronze singlesculler Trine Hansen, Sorø Roklub

2000: Bronze letvægt 4’er Eskild Ebbesen, DSR Kbh., Victor Feddersen, Bagsværd R., Thomas Ebert, DSR Kbh., Søren Madsen, Middelfart R.

2004: Guld letvægt 4’er Thor Kristensen, Thomas Ebert, Stephan Mølvig og Eskild Ebbesen

2008: Guld letvægt 4’er Thomas Ebert, Eskild Ebbesen, Morten Jørgensen og Mads Kruse Andersen

2008: Bronze letvægtsdobbeltsculler Rasmus Quist Hansen og Mads Reinholdt Rasmussen


Dansk kvalifikation i roning

Dansk kvalifikation forsøges på: LM2x, LM4-, W1x, W2x og LW2x.

Kvalifikation for de danske atleter sker ved følgende konkurrencer:
1) VM 2011, 28. august - 4. september i Slovenien - 402 roere
2) OL kvalifikation, 20. - 23. maj 2012 i Schweiz - 85 roere

Oversigt over kvalifikationspladser for de ’danske’ bådtyper:

 

Kode

VM

OL kval

Både i alt

Roere i alt

HERRER

Letvægts dobbeltsculler

LM2x

11

2

20

40

Letvægtsfirer

LM4-

11

2

13

52

DAMER

Singlesculler

W1x

9

3

25

25

Dobbeltsculler

W2x

8

2

10

20

Letvægts dobbeltsculler

LW2x

8

2

17

34


Begrænsning
En nation kan maksimalt kvalificere en båd i hver bådklasse.


Roning ved OL i London

Konkurrencedatoer: 28. juli – 4. august 2012
Konkurrencested: Eton Dorney
Medaljegivende konkurrencer: 14
Atleter i alt: 550 (353 mænd, 197 kvinder)

Se en video om roning til OL i London her.

De olympiske konkurrencer roes over 2.000 m fordelt på seks snorlige baner markeret med bøjer. I konkurrencen anvendes et dobbelt elimineringssystem, hvilket betyder, at hvert deltagende hold får minimum to muligheder for at kvalificere sig til finalerne. Dobbelt elimineringssystemet gør det muligt for de bedste blandt de konkurrerende både at avancere, selvom topholdene mødes i samme heat.

Hvert løb har maksimalt seks både til start. Konkurrencen begynder med indledende løb (preliminary heats). Afhængig af antallet af tilmeldte både vil et foruddefineret antal både fra hvert heat avancere til enten semifinalen eller gå direkte i finalen. De resterende både går til opsamlingsløb (repechages), hvorfra de har en ekstra chance. Herfra har et foruddefineret antal både mulighed for at avancere til enten semifinaler eller finaler.

De første tre hold i hver semifinale når frem til A-finalen, og de sidste tre (nummer fire-seks) fra hver semifinale konkurrerer i B-finale om syvende- til tolvtepladserne. Guld- sølv- og bronzemedaljer vindes af de tre hold, der først krydser målstregen i A-finalen.


Eksterne links
Dansk Forening for Rosport
Roning ved OL i London
Olympisk roning

 

 
Klik her
Juli 2011
Klik her
Klik her
Klik her
Klik her
Klik her
Klik her
Januar 2012
Klik her
Klik her
Klik her
Klik her
Maj 2012
Klik her
Klik her
Juli 2012
Klik her

      Nyheder

 

 

 

 

  Atleter

  Den danske OL-bruttotrup

  Udtagne atleter

  Idrætsgrene

  Web TV

 

  London 2012

  Om London

  Olympiske anlæg

  OL-tøj

  Danske målsætninger

  Billetter til OL

 

  Historie

  Olympisme

  OL-historie

  OL-statistik

  Olympiske udgivelser

  Kommende OL-værtsbyer

 

  Presse

  Samlet billedgalleri

  OL-kvalifikation

  Kontakt

  Akkreditering

  Dansk OL-logo



Danmark til OL i London sponseres af

Sponsorer



© 2011. Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark

Danmarks Idræts-Forbund | Brøndby Stadion 20 | 2605 Brøndby | tlf. 43 26 26 26 | kontakt os