Jesper Hansen skyder om OL-nationsplads

Den 27. og 28. marts skyder den danske skeet-skytte Jesper Hansen ved World Cuppen i Al Ain. Der er OL-nationspladser til de to bedste skytter.
27. mar 2015
Den 27. og 28. marts skyder den danske skeet-skytte Jesper Hansen ved World Cuppen i Al Ain. Der er OL-nationspladser til de to bedste skytter.

Den danske verdensmester i skeetskydning fra 2013, Jesper Hansen, deltager den 27. og 28. marts i World Cuppen i Al Ain, der ligger i De Forenede Arabiske Emirater. Hvis Jesper Hansen skyder sig til en første- eller andenplads, så udløser det en dansk OL-nationsplads.

Jesper Hansens nye træner, Michael Nielsen, er forsigtig med udmeldingerne, efter at den danske skeetskytte pådrog sig en skade i et skiuheld i 2014:

"Jesper arbejder på at komme tilbage efter sin skulderskade, og det går fint fremad. Vi har dog en del at arbejde med, før vi når topformen."

Følg Jesper Hansens skydning i Al Ain.