Åbningsceremoni med 21 danske atleter

Når der i aften er European Games-åbningsceremoni på det olympiske stadion i Baku, bliver det med 21 danske atleter.
12. jun 2015
Når der i aften er European Games-åbningsceremoni på det olympiske stadion i Baku, bliver det med 21 danske atleter.

Skytten Stine Nielsen går forrest med fanen, og bag hende går 20 andre danske atleter samt ni trænere og ledere. Bryderne Tobias Fonnesbek Skals, Mark O. Madsen og MTB-rytteren Anders Bregnhøj Jensen ser åbningsceremonien på tv i atletbyen, da de skal i konkurrence lørdag og søndag og derfor sparer på kræfterne. De resterende 41 danske atleter, der fuldender det danske hold, er endnu ikke ankommet til Baku, da de først skal i konkurrence senere i legene.

Klokken 20.00 (lokal tid) mødes alle ’marcherende’ atleter i atletbyen. Herefter lines landene op i alfabetisk rækkefølge – dog med Grækenland forrest og værtslandet Aserbajdsjan bagerst. Herefter begiver udøverne sig til fods ud på en 1,7 km lang rute mod det nye Olympic Stadium, hvor åbningen på legene finder sted.

Det er lagt op til en flot aften med blandt andet underholdning, musik, fyrværkeri og 68.195 tilskuere på lægterne på et totalt udsolgt stadion.

Danske deltagere ved åbningsceremonien:
Boksning:
• Jim Hassenteufel
• Frederik Jensen
• Mike Steffensen
• Camilla Skov
• Gunnar Berg (træner/teamchef)

Gymnastik:
• Helge Vammen
• Mette Hulgaard
• Michelle Lauritsen
• Linnea Højer
• Bernadett Balazs (træner)

Triatlon:
• Casper Stenderup
• Kasper Gejl (træner/teamchef)

Beachvolley:
• Kristoffer Abell
• Peter Andersen
• Line Trans Hansen
• Helle Søndergaard
• Eva Bang
• Cecilie Olsen
• Peter Morsing (teamchef)

Skydning:
• Rikke Mæng
• Steffen Olsen
• Stine Nielsen (fanebærer)
• Enrico Friedeman (træner)

Brydning:
• Frederik Bjerrehus
• Thor Hyllegaard (teamchef)

Taekwondo:
• Sarah Malykke
• Bjarne Johansen (træner/teamchef)

Karate:
• Christopher Christensen

Stab:
• Morten Rodtwitt, chef de mission
• Malene Henriksen, vice chef de mission

Følg ceremonien live på TV 2 Sport fra klokken 18.00 (dansk tid).