Håndboldsejr og flot dansk roning på OL's 4. dag

Den fjerde dag ved de olympiske lege i Rio bød blandt andet på en klar sejr til håndboldherrerne samt flotte resultater på rostadion.
10. aug 2016
Den fjerde dag ved de olympiske lege i Rio bød blandt andet på en klar sejr til håndboldherrerne samt flotte resultater på rostadion.

2 ud af 2 mulige sejre for de danske håndboldherrer. Sådan ser statistikken ud her efter dag 4 ved OL i Rio. De danske herrer vandt sikkert 31-23 over Tunesien, og har dermed fået en god start på den olympiske turnering.

På rostadion havde Danmark tre både i vandet. Fie Udby Erichsen i singlesculleren og Mads Rasmussen og Rasmus Quist skulle begge kæmpe om en plads i semifinalen, mens den danske guldfirer skulle forsøge at sikre en plads i finalen. Det blev en god dag på vandet, da alle tre både klarede sig videre i konkurrencen. Vi kan nu se frem til semifinale for Rasmus og Mads onsdag den 10. og semifinale for Fie og finale for Guldfiren tirsdag den 11. august.

Vi  havde fem andre danskere på vandet i Rio De olympiske sejlsportskonkurrencer er i fuld gang, og vi er i Danmark flot repræsenteret. Vi fik vores OL-sølvvinder fra 2012, Jonas Høgh-Christensen, på vandet for første gang i Rio. Det blev til en 13. og en 2. plads i hans to sejladser, så Jonas indtager en samlet 6. plads efter dagens sejladser. Anne-Marie Rindom havde en god dag på vandet med en 5. og en 3. plads. Desværre blev hun efterfølgende diskvalificeret i sit første heat for at ramme den kroatiske båd og indtager derfor en sidsteplads i denne sejlads. Samlet ligger hun nu nummer 6. Se alle de danske sejlresultater herunder.

I svømmebassinet havde vi herrernes 4x200m fri og Viktor Bromer i aktion. De fire herrer imponerede i deres heat og leverede en mandfolkepræstation med ny dansk og nordisk rekord. Desværre var det ikke nok til at sikre en finaleplads.

Viktor Bromer var i aktion ved herrernes 200m butterfly. Viktor svømmede sig flot i finalen og var her i nat dansk tid oppe mod bl.a. svømmefænomenet Michael Phelps. Viktor svømmede sig ind på en flot 6. plads og afslutter dermed en flot OL-debut.

Dagens resultater i tal:

Håndbold:

Håndboldherrerne: Danmark - Tunesien - 31-23. 

Roning: 

Fie Udby Erichsen (kvartfinale) - 1. plads og dermed videre til semifinalen 

Letvægtsfiren (semifinale) – 2. plads og dermed videre til finalen

Mads Rasmussen og Rasmus Quist, Letvægtsdobbeltsculler mænd (opsamlingsheat) – 1. plads – og dermed videre til semifinalen.


Sejlsport:
Michael Hansen, Laser, (sejlads 3 og 4 ud af 10) – 23. og 22. plads – samlet en foreløbig 19. plads.

Sebastian Fleischer, Windsurfing RS:X, (sejlads 4, 5 og 6 ud af 12) – 14., 22. og 11. plads – samlet en foreløbig 12. plads.

Anne-Marie Rindom, Laser Radial, (sejlads 3 og 4 ud af 10) - diskvalificeret og 3. plads – samlet en foreløbig 6. plads.

Laerke Buhl-Hansen, Windsurfing RS:X, (sejlads 4, 5 og 6 ud af 12) - 20., 16. og 13. plads – samlet en foreløbig 18. plads.

Jonas Høgh-Christensen, Finn, (sejlads 1 og 2 ud af 10) - 13. og 2. plads - samlet en foreløbig 6. plads.

Svømning:

Herrernes 4x200m fri (indledende heat) - 7. plads (13. plads samlet) og dermed ikke videre til finalen

Viktor B Bromer, 200 meter butterfly mænd (finale) - 6. plads



På OL.dk kan du under kalenderen se de kommende dagens program, og på vores Facebook-side Danmark til OL kan du under hele OL komme helt tæt på den danske deltagelse ved OL.