Corona-krisen udfordrer Japans OL
Hvor stor en trussel vil corona være i 2021? Vil man lave særlige tiltag for sårbare handicapgrupper? Bliver legene ramt af nedskæringer? Der er flere spørgsmål end svar, når det handler om de udsatte Paralmpiske Lege i Tokyo.
Hvor stor en trussel vil corona være i 2021? Vil man lave særlige tiltag for sårbare handicapgrupper? Bliver legene ramt af nedskæringer? Der er flere spørgsmål end svar, når det handler om de udsatte Paralmpiske Lege i Tokyo.
Ingen ønskede at tage beslutningen, men i sidste ende var den uundgåelig.
Sent tirsdag den 24. marts, japansk tid, talte den japanske premierminister Shinzo Abe i telefon med formanden for den internationale olympiske komite (IOC), Thomas Bach. De blev enige om at udskyde de Olympiske og Paralympiske lege med et år.
I månederne og ugerne op til den historiske beslutning, havde IOC, den japanske organisationskomite og den japanske regering ellers været flittige til at afvise, at den voksende corona-pandemi ville føre til en flytning eller aflysning af legene.
Der var enorme mængder af prestige og penge på spil, og længe troede de japanske myndigheder og arrangører på, at kunne man blot inddæmme epidemien internt i Japan, kunne legene blive afholdt som planlagt.
Men de lave smittetal i Japan var ingen nytte til, for den globale spredning af sygdommen kunne man ikke styre FRA Tokyo af. Verden var ved at lukke ned, og sponsorer, internationale og nationale sportsorganisationer og atleter der frygtede for deres sundhed og sikkerhed, lagde et stigende pres på arrangørerne. De første lande havde allerede trukket sig fra legene, da beslutningen blev taget.
Derfor var den altovervejende reaktion hos atleter og andre involverede også lettelse. Uvished og frustration blev afløst af en form for afklaring. Rigtigheden i beslutningen blev kun mere åbenlys efterhånden som de globale smitte- og dødstal steg eksplosivt i månederne derefter.
Bliver PL afholdt?
Men med beslutningen om at flytte legene fulgte en række nye logistiske og økonomiske udfordringer. De Olympiske og Paralympiske Lege er sædvanligvis minutiøst planlagte operationer, og inden coronakrisen kørte forberedelserne på skinner i det altid velorganiserede Japan. Men de udskudte lege er noget ingen har prøvet før: – der skal findes nye løsninger for flyrejser, overnatninger, transportsystem, idrætsanlæg og kvalifikationsstævner, og denne gang må man lægge skinner, mens toget kører.
Den ubekendte i ligningen er den fortsatte corona-pandemi, der udgør en stor og svært forudsigelig trussel. Og eksperterne er lang fra enige med hinanden.
- Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke, at det er sandsynligt, at OL bliver afholdt næste år. Ikke medmindre man afholder legene under helt andre forhold, så som uden tilskuere, eller med meget begrænset deltagelse, sagde Kentaro Iwata, en professor i infektionssygsomme ved Kobe Universitet, ved en telekonference for udenlandske journalister i Japan midt i april.
Anderledes optimistiske toner kom samtidigt fra Brian McCloskey, der sidder I WHO’s Coronavirus-19 ekspertgruppe. Han mente, det var alt for tidligt at diskutere, om OL og PL kunne afholdes i 2021.
- Det ville selvfølgelig være enormt nyttigt, hvis vi havde en vaccine, ikke kun for OL, men for os alle. Men selv uden en vaccine, er der andre hjælpeforanstaltninger, vi kan kigge på, for at sikre os at legene kan afholdes sikkert, sagde han til nyhedsbureauet Reuters i april.
PL-atleter i riskogruppen
Corona-pandemien udgør en særlig udfordring for de Paralympiske Lege, hvor mange af deltagerne har øget risiko for alvorlig sygdom ved smitte med coronavirus. Blandt para-atleter, trænere og ledere, er man derfor begyndt at spørge sig selv, om de Paralympiske Lege vil kunne holdes under de samme forhold som de Olympiske Lege i 2021.
Så da Paraport i maj fik mulighed for at lave et e-mail-interview med Paralympic Games Officer Hisashi Nakaminami fra organisationskomiteen bag OL og PL, var det også naturligt at spørge, om man allerede nu tænker i særlige tiltag for atleter og andre, der er i risikogrupperne ift. Covid-19, og om man kan forestille sig forskellige setups for henholdsvis OL og PL.
- Med hensyn til COVID-19-modforanstaltninger, så er der et tæt samarbejde mellem IOC, Tokyo 2020 og WHO, hvor vi løbende udveksler information. Vi vil fortsætte med at samarbejde med alle relevante organisationer og gennemgå eventuelle modforanstaltninger, der kan være nødvendige for at løse denne udfordring, lød det noget generelle svar fra Hisashi Nakaminami.
Træning under Corona?
Mere konkret var Paralympic Games Officeren, når det handlede om de træningsforhold, de paralympiske atleter har under corona-pandemien. Tilgængelighed til idrætsfaciliteter er en udfordring i både Japan og mange andre steder i verden, og således kan det have større konsekvenser for para-atleter end andre atleter, når der sættes begrænsninger på brug af idrætsfaciliteter.
- Hvis brugen af faciliteter bliver begrænset til at forhindre spredningen af sygdommen, er vi bekymret for, at det har en større negativ konsekvens for para-atleter end for dem, der sigter mod OL, med hensyn til træningsmuligheder. Vi vil gerne opfordre regeringerne og de nationale paralympiske komiteer i alle lande om aktivt og gerne aggressivt at støtte til deres atleters forberedelser til legene næste år, skriver Hisashi Nakaminami.
Tilgængelige hotelværelser?
En anden udfordring, der er specifik for de Paralympiske Lege, er antallet af tilgængelige overnatningsmuligheder for de mange mennesker med handicap – medier, medarbejdere og fans - der forhåbentligt stadig vil besøge Tokyo i tiden omkring legene.
De Paralympiske Lege løfter vanligvis tilgængeligheden og opmærksomheden omkring forhold for mennesker med handicap i de lande legene afholdes. Således også i Japan, hvor der er rigelig brug for det på hotelområdet: en undersøgelse i 2018 viste, at kun 386 af 102.000 hotelværelser i Japan var handicaptilgængelige.
Den japanske regering har sidenhen igangsat en række initiativer for at sikre flere tilgængelige hotelværelser, Internationale Paralympiske Komites formand Andrew Parsons er bekymret for, om den økonomiske krise i kølvandet på corona-pandemien, har gjort hotelbranchen mindre villig til at investere i tilgængelige værelser.
- Selvfølgelig er vi bekymrede for, om vi kommer til at mangle værelser. Vi ved ikke, om det [at gøre værelser tilgængelige, red.] stadig vil være en prioritet for hotellerne, sagde han ved en medie-telekonference i april.
Paralympic Games Officer Hisashi Nakaminami anerkender problemet:
- Ikke mange værelser på japanske hoteller har bruseområder så store som dem, der er angivet i IPC’s tilgængelighedsvejledning. Dette skyldes den japanske tradition med at slappe af i badekarret, når man bader, frem for bare at tage et brusebad. Den økonomiske afmatning kan bremse hotellernes villighed til at investere, men på lang sigt vil hoteller i Japan fortsat arbejde på at imødekomme behovene.
Fokus på tilgængelighed
I Japan er coronakrisen også med til at sætte fokus på en række problemstillinger omkring tilgængelighed. Det fortæller Mark Bookman, der forsker i japansk handicappolitik ved Tokyo Universitet:
- Lige nu har stort set alle i Japan problemer med at bevæge sig udenfor, at rejse, eller at arbejde eller studere online. Men de udfordringer, de møder, er de samme udfordringer som mennesker med handicap, som jeg selv, har måtte kæmpe med hele deres liv.
Derfor tror Mark Bookman heller ikke, at corona-krisen kommer til at bremse den positive udvikling for mennesker med handicap i Japan, som de Paralympiske Lege har initieret.
- Nej, tværtimod. Krisen har sat fokus på en række handicap-problemstillinger, der før var skjult, siger forskeren.
Hvor skal der skæres?
Det står dog klart, at flytningen af de to lege har store økonomiske konsekvenser. Efterregningen anslås at komme til at koste mellem 2 og 6 milliarder dollars, og det bliver altovervejende værtslandet, der som resten af verden er på vej ind i en recession, der skal betale.
Også de forrige Olympiske og Paralympiske Lege var ramt af økonomiske problemer, og i Rio 2016 kom det til at betyde store PL-besparelser, hvor man bl.a. oplevede arenaer blive lukket og forringede mediefaciliteter.
I 2021 vil der også komme besparelser, det har både IOC og arrangørerne allerede meldt ud. Men hvor store de bliver, og hvor meget de kommer til at påvirke de Paralympiske Lege, er det endnu for tidligt at sige noget om. Paralympic Games Officer Hisashi Nakaminami siger:
- Sammen med alle interessenterne i en olympiske og paralympiske bevægelse vil vi undersøge alle muligheder for at strømline og optimere omfanget og serviceniveauet ved legene for at reducere omkostningerne ved udsættelsen.
Tro og håb
Der er således stadig langt flere spørgsmål end svar, når det handler om, hvordan udsættelsen og coronakrisen vil påvirke de Paralympiske Lege.
I det centrale Tokyo løber maskeklædte joggere rundt om Kengo Kumas nye Nationale stadion. Det smukke organiske anlæg er bygget i træ og har tusinder af planter løbende langs facaden på hvert niveau. Her skal atletikkonkurrencerne såvel som de to leges åbnings- af afslutningsceremonier afholdes, men lige nu står anlægget øde og ubrugt hen, omkranset af hegn.
Og Tokujin Yoshioka, der har designet de olympiske og paralympiske fakler af genbrugsmateriale, har brugt tiden på at kreere en nem og sikker gør-det-selv ansigtsmaske i hård plast for sundhedspersonale under coronakrisen.
Japanerne har, som resten af verden, fået mere presserende ting at tænke på over sommeren 2020. Forhåbentlig bliver der igen tid til olympisk og paralympisk begejstring i 2021.
- Vi har en stærk tro på at legene vil blive afholdt næste år, og at I (atleterne, red.) vil udnytte de næste 12 måneder optimalt. Vi vil også gøre vores bedste, og vi ser frem til at byde jer velkommen til Tokyo næste år! lyder det afsluttende fra Paralympic Games Officer Hisashi Nakaminami.
Sent tirsdag den 24. marts, japansk tid, talte den japanske premierminister Shinzo Abe i telefon med formanden for den internationale olympiske komite (IOC), Thomas Bach. De blev enige om at udskyde de Olympiske og Paralympiske lege med et år.
I månederne og ugerne op til den historiske beslutning, havde IOC, den japanske organisationskomite og den japanske regering ellers været flittige til at afvise, at den voksende corona-pandemi ville føre til en flytning eller aflysning af legene.
Der var enorme mængder af prestige og penge på spil, og længe troede de japanske myndigheder og arrangører på, at kunne man blot inddæmme epidemien internt i Japan, kunne legene blive afholdt som planlagt.
Men de lave smittetal i Japan var ingen nytte til, for den globale spredning af sygdommen kunne man ikke styre FRA Tokyo af. Verden var ved at lukke ned, og sponsorer, internationale og nationale sportsorganisationer og atleter der frygtede for deres sundhed og sikkerhed, lagde et stigende pres på arrangørerne. De første lande havde allerede trukket sig fra legene, da beslutningen blev taget.
Derfor var den altovervejende reaktion hos atleter og andre involverede også lettelse. Uvished og frustration blev afløst af en form for afklaring. Rigtigheden i beslutningen blev kun mere åbenlys efterhånden som de globale smitte- og dødstal steg eksplosivt i månederne derefter.
Bliver PL afholdt?
Men med beslutningen om at flytte legene fulgte en række nye logistiske og økonomiske udfordringer. De Olympiske og Paralympiske Lege er sædvanligvis minutiøst planlagte operationer, og inden coronakrisen kørte forberedelserne på skinner i det altid velorganiserede Japan. Men de udskudte lege er noget ingen har prøvet før: – der skal findes nye løsninger for flyrejser, overnatninger, transportsystem, idrætsanlæg og kvalifikationsstævner, og denne gang må man lægge skinner, mens toget kører.
Den ubekendte i ligningen er den fortsatte corona-pandemi, der udgør en stor og svært forudsigelig trussel. Og eksperterne er lang fra enige med hinanden.
- Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke, at det er sandsynligt, at OL bliver afholdt næste år. Ikke medmindre man afholder legene under helt andre forhold, så som uden tilskuere, eller med meget begrænset deltagelse, sagde Kentaro Iwata, en professor i infektionssygsomme ved Kobe Universitet, ved en telekonference for udenlandske journalister i Japan midt i april.
Anderledes optimistiske toner kom samtidigt fra Brian McCloskey, der sidder I WHO’s Coronavirus-19 ekspertgruppe. Han mente, det var alt for tidligt at diskutere, om OL og PL kunne afholdes i 2021.
- Det ville selvfølgelig være enormt nyttigt, hvis vi havde en vaccine, ikke kun for OL, men for os alle. Men selv uden en vaccine, er der andre hjælpeforanstaltninger, vi kan kigge på, for at sikre os at legene kan afholdes sikkert, sagde han til nyhedsbureauet Reuters i april.
PL-atleter i riskogruppen
Corona-pandemien udgør en særlig udfordring for de Paralympiske Lege, hvor mange af deltagerne har øget risiko for alvorlig sygdom ved smitte med coronavirus. Blandt para-atleter, trænere og ledere, er man derfor begyndt at spørge sig selv, om de Paralympiske Lege vil kunne holdes under de samme forhold som de Olympiske Lege i 2021.
Så da Paraport i maj fik mulighed for at lave et e-mail-interview med Paralympic Games Officer Hisashi Nakaminami fra organisationskomiteen bag OL og PL, var det også naturligt at spørge, om man allerede nu tænker i særlige tiltag for atleter og andre, der er i risikogrupperne ift. Covid-19, og om man kan forestille sig forskellige setups for henholdsvis OL og PL.
- Med hensyn til COVID-19-modforanstaltninger, så er der et tæt samarbejde mellem IOC, Tokyo 2020 og WHO, hvor vi løbende udveksler information. Vi vil fortsætte med at samarbejde med alle relevante organisationer og gennemgå eventuelle modforanstaltninger, der kan være nødvendige for at løse denne udfordring, lød det noget generelle svar fra Hisashi Nakaminami.
Træning under Corona?
Mere konkret var Paralympic Games Officeren, når det handlede om de træningsforhold, de paralympiske atleter har under corona-pandemien. Tilgængelighed til idrætsfaciliteter er en udfordring i både Japan og mange andre steder i verden, og således kan det have større konsekvenser for para-atleter end andre atleter, når der sættes begrænsninger på brug af idrætsfaciliteter.
- Hvis brugen af faciliteter bliver begrænset til at forhindre spredningen af sygdommen, er vi bekymret for, at det har en større negativ konsekvens for para-atleter end for dem, der sigter mod OL, med hensyn til træningsmuligheder. Vi vil gerne opfordre regeringerne og de nationale paralympiske komiteer i alle lande om aktivt og gerne aggressivt at støtte til deres atleters forberedelser til legene næste år, skriver Hisashi Nakaminami.
Tilgængelige hotelværelser?
En anden udfordring, der er specifik for de Paralympiske Lege, er antallet af tilgængelige overnatningsmuligheder for de mange mennesker med handicap – medier, medarbejdere og fans - der forhåbentligt stadig vil besøge Tokyo i tiden omkring legene.
De Paralympiske Lege løfter vanligvis tilgængeligheden og opmærksomheden omkring forhold for mennesker med handicap i de lande legene afholdes. Således også i Japan, hvor der er rigelig brug for det på hotelområdet: en undersøgelse i 2018 viste, at kun 386 af 102.000 hotelværelser i Japan var handicaptilgængelige.
Den japanske regering har sidenhen igangsat en række initiativer for at sikre flere tilgængelige hotelværelser, Internationale Paralympiske Komites formand Andrew Parsons er bekymret for, om den økonomiske krise i kølvandet på corona-pandemien, har gjort hotelbranchen mindre villig til at investere i tilgængelige værelser.
- Selvfølgelig er vi bekymrede for, om vi kommer til at mangle værelser. Vi ved ikke, om det [at gøre værelser tilgængelige, red.] stadig vil være en prioritet for hotellerne, sagde han ved en medie-telekonference i april.
Paralympic Games Officer Hisashi Nakaminami anerkender problemet:
- Ikke mange værelser på japanske hoteller har bruseområder så store som dem, der er angivet i IPC’s tilgængelighedsvejledning. Dette skyldes den japanske tradition med at slappe af i badekarret, når man bader, frem for bare at tage et brusebad. Den økonomiske afmatning kan bremse hotellernes villighed til at investere, men på lang sigt vil hoteller i Japan fortsat arbejde på at imødekomme behovene.
Fokus på tilgængelighed
I Japan er coronakrisen også med til at sætte fokus på en række problemstillinger omkring tilgængelighed. Det fortæller Mark Bookman, der forsker i japansk handicappolitik ved Tokyo Universitet:
- Lige nu har stort set alle i Japan problemer med at bevæge sig udenfor, at rejse, eller at arbejde eller studere online. Men de udfordringer, de møder, er de samme udfordringer som mennesker med handicap, som jeg selv, har måtte kæmpe med hele deres liv.
Derfor tror Mark Bookman heller ikke, at corona-krisen kommer til at bremse den positive udvikling for mennesker med handicap i Japan, som de Paralympiske Lege har initieret.
- Nej, tværtimod. Krisen har sat fokus på en række handicap-problemstillinger, der før var skjult, siger forskeren.
Hvor skal der skæres?
Det står dog klart, at flytningen af de to lege har store økonomiske konsekvenser. Efterregningen anslås at komme til at koste mellem 2 og 6 milliarder dollars, og det bliver altovervejende værtslandet, der som resten af verden er på vej ind i en recession, der skal betale.
Også de forrige Olympiske og Paralympiske Lege var ramt af økonomiske problemer, og i Rio 2016 kom det til at betyde store PL-besparelser, hvor man bl.a. oplevede arenaer blive lukket og forringede mediefaciliteter.
I 2021 vil der også komme besparelser, det har både IOC og arrangørerne allerede meldt ud. Men hvor store de bliver, og hvor meget de kommer til at påvirke de Paralympiske Lege, er det endnu for tidligt at sige noget om. Paralympic Games Officer Hisashi Nakaminami siger:
- Sammen med alle interessenterne i en olympiske og paralympiske bevægelse vil vi undersøge alle muligheder for at strømline og optimere omfanget og serviceniveauet ved legene for at reducere omkostningerne ved udsættelsen.
Tro og håb
Der er således stadig langt flere spørgsmål end svar, når det handler om, hvordan udsættelsen og coronakrisen vil påvirke de Paralympiske Lege.
I det centrale Tokyo løber maskeklædte joggere rundt om Kengo Kumas nye Nationale stadion. Det smukke organiske anlæg er bygget i træ og har tusinder af planter løbende langs facaden på hvert niveau. Her skal atletikkonkurrencerne såvel som de to leges åbnings- af afslutningsceremonier afholdes, men lige nu står anlægget øde og ubrugt hen, omkranset af hegn.
Og Tokujin Yoshioka, der har designet de olympiske og paralympiske fakler af genbrugsmateriale, har brugt tiden på at kreere en nem og sikker gør-det-selv ansigtsmaske i hård plast for sundhedspersonale under coronakrisen.
Japanerne har, som resten af verden, fået mere presserende ting at tænke på over sommeren 2020. Forhåbentlig bliver der igen tid til olympisk og paralympisk begejstring i 2021.
- Vi har en stærk tro på at legene vil blive afholdt næste år, og at I (atleterne, red.) vil udnytte de næste 12 måneder optimalt. Vi vil også gøre vores bedste, og vi ser frem til at byde jer velkommen til Tokyo næste år! lyder det afsluttende fra Paralympic Games Officer Hisashi Nakaminami.