Landin vil betale tilbage

Verdensmester, olympisk mester, anfører, målmand, landsholdsspiller: Niklas Landin er mønstereksemplet på, hvor langt man kan nå med en baggrund i det danske foreningsliv bygget på frivillige kræfter. Nu vil Landin bruge sin erfaring til at give tilbage til bredden.
27. jan 2021
Verdensmester, olympisk mester, anfører, målmand, landsholdsspiller: Niklas Landin er mønstereksemplet på, hvor langt man kan nå med en baggrund i det danske foreningsliv bygget på frivillige kræfter. Nu vil Landin bruge sin erfaring til at give tilbage til bredden.
Det er ikke en overdrivelse, hvis man siger, at Niklas Landin tog sine første skridt mod toppen i en dansk håndboldhal. Bogstaveligt talt… “Jeg var med i hallen med mine forældre lige fra, da jeg var - ja, nul år,” fortæller landsholdets ubestridte nummer ét.
 
I dag tjener Niklas Landin gode penge på at stå på mål i topklubben THW Kiel i den tyske bundesliga. En eliteklub, hvor forholdene og træningsfaciliteterne er målrettet jagten på de perfekte præstationer på banen. Men det hele startede altså i midten af den danske foreningskultur med frivillige ildsjæle, der altid var klar til at tage en tørn for fællesskabet. “Det har betydet rigtig meget for mig,” siger den danske landsholdsmålmand med henvisning til det frivillige arbejde, der udgjorde grundlaget for håndboldklubben KFUM København.
 
Hver weekend
Klubben havde hjemme i Emdrup-hallen i Københavns nordvest-kvarter, og det havde Niklas Landin næsten også. Han tilbragte mange timer i hallen. Rigtigt mange timer. “Det var jo hver eneste weekend! Om man selv skulle spille eller ikke, så mødte man ind om morgenen, kiggede måske lige på det første hold, og så spillede man ellers i pauserne eller ude på gangene,” mindes målmanden med et stille grin. Landin afbryder sig selv: “... altså lige indtil cafe-chefen kom og tog bolden, fordi man ikke måtte spille dér,” tilføjer landsholdsmålmanden tørt om de mange gange, han har spillet for sjov i sin barndoms håndboldhal.
“Trænerne var også gode til at ringe og sige ‘Nu åbner jeg hallen!’, og så kunne man komme og løbe frem og tilbage i to timer. Det er noget af det, jeg har elsket,” siger han om ungdomsårene i den lille klub i Emdrup. “Det har betydet, at jeg havde det skide godt med håndbolden og med kammeraterne. Det var der, jeg følte mig tilpas og glad. Det var jo ikke, fordi jeg gik ned og lavede målmandsøvelser. Vi løb bare frem og tilbage og skød på mål,” mindes han om barndomsklubben. 
 
En tid hvor hyggen og sammenholdet var i højsædet snarere end den målrettede og seriøse træning, som senere er blevet hans levevej.

 
Gæld
Niklas Landin havde som ung måske nok talentet til at skifte til en større klub end KFUM København, men alligevel blev han, hvor han var. “Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle flytte klub for at komme til et bedre hold. Vi var en gruppe, der blev sammen, og så blev vi et godt hold til sidst som U18-spillere."
 
Den fornemmelse af tilhørsforhold, hygge og kammeratskab, som han selv oplevede som ungdomsspiller i Emdrup, vil Landin gerne være med til at give videre til kommende generationer, og han er glad for, at han som landsholdsmålmand står et sted, hvor der bliver lyttet til ham: Herfra kan han være med til at give tilbage til foreningerne og på den måde være med til at sætte sit eget præg på ungdomshåndbolden i Danmark.
 
“Jeg vil være stolt, hvis jeg kan præge nogen; hvis jeg kan pege nogen i en retning i forhold til, hvad jeg selv har gjort, og hvordan jeg selv er vokset op i foreningslivet,” siger han.
På den måde vil Niklas Landin gerne være med til at give andre chancen for at opleve, hvad han selv oplevede som dreng. “Jeg ved ikke, om jeg føler, at jeg ligefrem har en gæld, som skal betales tilbage, men det er rart at gøre det: Jeg har lyst til at give noget af det, jeg har lært igennem hele min karriere videre,” siger han.
 
Træning
Det er naturligvis først og fremmest på målmandsposten, at Niklas Landins ekspertise kan komme de næste generationer til gavn.
“Målmandstræningen var ikke det, der stod højest på listen, da jeg var ungdomsspiller. Jeg fik ikke sindssygt meget målmandstræning, så jeg synes lidt, at målmændene blev forsømt,”
siger han. Landin tilføjer beskedent, at han sammen med sin målmandskollega på landsholdet Jannick Green tidligere har arrangeret populære målmandscamps for børn og unge i sin egen ferie. 
Det er af forskellige årsager ikke blevet til noget de seneste par år, men han ser frem til igen at lære børn og unge den ædle kunst at stå i mål på en håndboldbane. “Ja, det er noget, vi gerne vil gøre igen. Jeg synes, det har været sjovt at starte det op og sjovt at give noget af det, jeg har lært i min karriere, videre til unge målmænd, som også har drømme, og som har troen på sig selv, eller som måske mangler troen på sig selv,” siger han.
 
Det lyder fornemt sådan at blive undervist af selveste landsholds-målmændene, men Niklas Landin understreger, at det bestemt ikke kun er et elite-projekt for de bedste: ”
"Det er også for bredden: Alle dem, som elsker at løbe frem og tilbage på håndboldbanen, for dem, som løber ned i hallen, når træneren ringer og siger, at der er plads. Det
er for dem, som spiller bold på gangene, indtil de voksne tager bolden fra dem". “Vi tager ikke kun elite-målmænd ind. Det er for alle, som har lyst til at stå på mål. Der er også nogen, som aldrig har stået på mål før,” siger landsholdstjernen. 

En ældre krop
Niklas Landin er glad for at kunne dele ud af sin erfaring, men faktisk går erfaringsudvekslingen begge veje: “Det har været sjovt at undervise de her unge keepere, og jeg føler også, at jeg har lært noget af, hvad børnene er kommet med,” siger han og understreger dermed, at han også selv kan blive klogere.
 
Selv i en alder af næsten 32 år og med over 200 landskampe og guldmedaljer fra EM, VM og OL i bagagen, så føler knægten fra Emdrup-hallen endnu ikke, at han er kommet helt i mål. “Det ved jeg ikke. Jeg tror altid, at man kan blive bedre,” siger han og begynder at opveje fordelene ved erfaringen mod ulemperne ved en ældre krop, der har været udsat for skader og slid gennem årtier. “Når man bliver ældre, og man mister lidt hurtighed, så kan man stadig blive bedre på erfaringen. Jeg føler mig mere sikker nu, end jeg var midt i tyverne grundet min større erfaring,” siger han.
 
Endnu har Niklas Landin dog noget nær den perfekte alder, hvor han er begyndt at nyde godt af erfaringen, men inden han for alvor kan mærke alderen trykke: Regnestykket viser stadig overskud. “Man siger, at målmænd typisk er bedst i slut-tyverne og start-trediverne, og så går det ned ad bakke i slut-trediverne. Men jeg føler mig stadig tiptop. Jeg føler ikke, at jeg har mistet noget på reflekserne, hurtigheden, smidigheden. Jeg føler bare, at min erfaring har givet mig mere end de sidste år,” konstaterer han.
 
Helt eller skurk
Alligevel er han dog ikke meget for at sætte to streger under, når han får spørgsmålet, om han så er ‘bedre end nogensinde før. “Haha, jeg klager ikke,” griner han. Lige om lidt gælder det så VM i Egypten. Det bliver Landins 14. slutrunde i de rød-hvide farver, så han er godt forberedt på endnu engang at være den bagerste spiller, der kan udgøre forskellen på succes og fiasko. Det er et pres, han lever fint med:
 
“Man kan være helten, og man kan være skurken efter kampen. Det er selvfølgelig lidt specielt en gang imellem, men jeg kan godt lide det ansvarsområde, som ligger hos målmanden i samarbejde med forsvaret, og så forsøger jeg bare at holde fokus på det, der er mine opgaver, og så kommer alt det rundt om bagefter,” siger han.

‘Alt det rundt om’ handler ikke mindst om kritikken, der kan komme fra medierne, som stiller skarpt på både fejltagelser og pragtredninger. Det har han med tiden også lært at leve med. “Det er det, jeg synes, at jeg har fået fint med fra landsholdet. Især fordi, der er så meget tryk på fra den danske medieverden. Det interesserer mig ikke synderligt meget, hvad der bliver sagt og skrevet. Jeg bruger ikke så meget tid på det i og med, at jeg har stået i situationer, hvor det ikke har været så sjovt,” siger han.

 
Entusiaster
Og skulle han så alligevel læse kritik efter en dårlig landskamp, så ved han, at det ikke er kritikken, som kommer udefra, der er den vigtigste. “Jeg lægger lige så meget pres på mig selv, som der kommer udefra. Det har jeg lært: Det, der er vigtigt, er det, som træneren siger, og som holdkammeraterne tror på, og det, som vi diskuterer indbyrdes. Det er vigtigt. Omverdenen ved ikke, hvad vi har aftalt og diskuteret, men der er mange, der har en mening,” siger han.
 
Det har Niklas Landin det nu fint med. Han ved godt, at han ikke kun spiller for sig selv: At han spiller på vegne af et helt land af håndboldgale entusiaster. Og det er en vigtig del af gamet, som han ikke ville være foruden. “Det betyder da noget for mig at spille på landsholdet. At spille for en hel nation og at gøre en nation stolt af sig selv. Det har altid betydet noget for mig. Det ER en speciel
følelse at spille for sit eget land,” siger han og tilføjer så: “Og at spille for et landshold, der spiller godt, det er også sjovt!”