Tæt på: Simone Tetsche Christensen

Vi har taget en snak med BMX-rytter Simone Tetsche Christensen om kirurgi, privilegier og køkkengrej.
31. mar 2021
Vi har taget en snak med BMX-rytter Simone Tetsche Christensen om kirurgi, privilegier og køkkengrej.

Vejen til verdensklasse kræver…
”…. dedikation, motivation, struktur i hverdagen, talent og en masse hårdt arbejde. Jeg er en atlet, der er procesorienteret og ved, at der ikke rigtig er nogle genveje til at nå målet. Men det skal også være fedt at træne hver dag, så der skal være en glæde ved træningen og det hårde arbejde. Den glæde kommer også til at afspejle udbyttet af det arbejde, man ligger i dagligdagen”

Min største oplevelse på banen var,… 
”… da jeg var med til OL i Rio i 2016. Når jeg ser tilbage, så skulle jeg måske have været bedre til at nyde det, for det var kæmpestort. Men jeg var nok ret hurtigt videre til næste, og så pludselig var det overstået. Resultatmæssigt kunne det have været bedre, men det var fedt at være en del af. Da jeg til gengæld vandt World Cup i starten af 2019 – det var resultatmæssigt det mest forløsende. Der spillede det hele bare.”

Jeg føler mig privilegeret…
”… hver dag. Jeg sætter pris på de små ting i livet. Jeg lever professionelt som den eneste inde for BMX i Danmark, og jeg får mulighed for at rejse og køre løb verden rundt. Generelt er mit liv et stort privilegium. Jeg startede med at læse medicin ved siden af, for at få hverdagen til at køre rundt økonomisk, også da BMX ikke var en særlig stor sportsgren i Danmark. Men der er sket meget inde for BMX, siden jeg startede på landsholdet.”

Hvis jeg ikke dyrkede BMX, så var jeg…
”… kirurg og dyrkede crossfit. Jeg er vild med at styrketræne, og med crossfit der er det hårdt, men i en kort periode. Jeg har altid ville være dyrlæge, men træningsmæssigt gav det ikke mening at flytte til København. Så valget faldt på medicin i Århus. Jeg synes kirurgi er spændende og et fascinerede håndværk, og så kunne jeg godt lidt at kombinere praksis med det at være boglig.” 

Når jeg ikke træner, så…
”… laver jeg mad. Jeg elsker at lave mad, være hundelufter, hygge med veninderne og min kæreste. Og ellers bruge tid på min cykel og få styr på udstyret. Men min madpassion fylder en del, jeg er en af dem der er stor fan ad Masterchef og har da også købt mig en pastamaskine og en sous vide-maskine. Så jeg skal da også til at rydde op i mit lille københavnerkøkken, måske der kan være plads til en maskine eller to til. ”
 
OL i Tokyo er…
”… et sted hvor jeg forhåbentlig kommer til at være en del af den danske trup og kæmpe om medaljer til Danmark. Men jeg tror, at det bliver en del anderledes end Rio, som for mig blev en smule kaotisk, og der var ikke altid helt styr på tingene. Jeg forventer at Tokyo bliver anderledes, og måske mere stringent og struktureret.” 

Danmark er…
”… et land med muligheder. Jeg har mulighed for at studere og dyrke idræt på højt plan. Og uden at skulle lyde gammelklog, så har jeg en følelse af, at ungdommen tager det for givet. Jeg har kæmpet for at få det til at køre rundt, og er nu så heldig, at jeg kan leve af min sport 100 %. Men jeg tror, at det er vigtigt, at man ser muligheder frem for begrænsninger.”

I vidste ikke om mig, at jeg…
”… drømmer om at blive kirurg. Men jeg vil være en skidegod kirurg, lige som jeg sætter baren højt, når jeg er på min BMX, så vil jeg også gøre det, når jeg en gang bliver kirurg. Lige nu har jeg sat studiet på pause på grund af OL, men jeg skal klart tilbage og læse. Nok efter sommerferien. ”

Hvis jeg vandt 10 millioner kroner i Lotto, ville jeg…
”… købe et lækkert hus med havudsigt, en Cavalier King Charles Spaniel og en lækker bil, gerne Mercedes. Måske også en rejse, hvor jeg ser lidt mere end et hotelværelse.”

Corona er…
”… lidt træls. Jeg vil sige, det er både godt og skidt. Jeg er flyttet tilbage til København fra Schweitz, så det er dejligt at være hjemme igen. Men jeg synes, det er ærgerligt, at så mange stævner bliver aflyst, og jeg bliver en smule træt af, at vi ikke kan få det til at fungere i Europa. Jeg var i Columbia i marts, og der fik man det til at fungere. Men jeg har klart lært at være omstillingsparat, for når stævnerne er blevet aflyst, så har jeg med kort varsel måtte stille op til andre stævner, men så lærer man også af det.”

Min største rollemodel er…
”…. de typer, som inspirerer mig. Det er venner, trænere og familie der brænder igennem og er med til at trække en op og elsker det, de laver.” 
 
Hvis jeg skulle lære én sætning på japansk, vil det være…
” Må jeg bede om en kop kaffe, tak.”