Tacklinger i Tokyo
To forstærkede kørestole brager så voldsomt ind i hinanden, at den ene vælter. Publikum på lægterne gyser og jubler, mens to hjælpere løber ind på banen for at få den forulykkede spiller på højkant. Den slags scener vil der være mange af, når turneringen i kørestolsrugby løber af stablen ved De Paralympiske Lege (PL) i Tokyo, der afholdes den 24. august til 5. september. For første gang med dansk deltagelse. ”Jeg ser sindssygt meget frem til legene. Det har været min drøm siden jeg kom på landsholdet, og de sidste tre år har vi opbygget noget unikt,” fortæller forsvarsspiller Sofie Skoubo.
Krigsveteran i kørestol
Kørestolsrugby er en hård holdsport for mennesker med svære handicap. Man skal have nedsat funktion i både arme og ben for at deltage, og mange af spillerne er kommet til skade ved fald- eller trafikulykker. Eller i krig, som 38-årige Mark Peters, der som udsendt dansk soldat mistede begge ben, da han i 2009 trådte på en vejsidebombe i Helmand-provinsen i Afghanistan. ”Det er en fysisk og hård sport, og så er det bare sjovt at køre ind i andre med en køre[1]stol,” siger det danske angrebs-es. Sport har betydet meget i Mark Peters liv, efter han mistede benene.
Han har tidligere været en del af DIF Soldaterprojekt for skadede soldater, men har nu fuldt fokus på kørestolsrugby. ”Af al sport, jeg har prøvet, efter jeg kom til skade, så har rugby været det fedeste. Det er altid sjovt at komme til træning, lige meget hvor hårdt det er,” siger han.
Taktik og tacklinger
Kørestolsrugby spilles fire mod fire på en bane på størrelse med en basketballbane. Man får point ved at køre med bolden over modstanderens mållinje, og der er mange scoringer. Der er op til 12 spillere i truppen, og ligesom eksempelvis i ishockey bliver der skiftet flittigt ud i løbet af kampene. Her er der den særlige detalje, at spillerne har forskellige grader af handicap. Derfor har hver spiller en sportsklassificering, der går fra 0,5 for spillere med størst handicap til 3,5, for spillere med mindst handicap. Spillernes sammenlagte pointtal på banen må højst være 8, hvad der gør udskiftninger til et taktisk puslespil for træneren. Spillerne har forskellige roller på banen og rugbystole, der er bygget dertil.
Lavpointspillere har defensive roller, og deres stole har en form for kofanger-krog, der kan låse offensivspillernes stole. Højpointspillere er offensivt orienterede, og deres kofangere er buede og glatte, så de kan undvige lavpointstolenes greb. ”Som lavpointer kan man ikke køre så hurtigt og kaste så langt som højpointerne. Det tvinger én til at fokusere på at screene og placere sig rigtigt. Jeg går ekstremt meget op i det taktiske,” fortæller Sofie Skoubo, der med en klassificering på 0.5 er blandt de sværest handicappede på landsholdet. Hun har muskelsvind og meget lidt funktion i arme og ben. Sofie er også kvinde, og i kørestolsrugby spiller mænd og kvinder på samme hold, med den detalje, at holdet kompenseres med et halvt klassificeringspoint for hver kvinde på banen. ”Jeg lægger ikke så meget mærke til, at jeg er den eneste pige på holdet,” siger Sofie Skoubo der pt. er eneste høne i landsholdets hanegård.
Vindermentalitet
Nu venter kørestols-vikingernes hidtil største opgave i Tokyo. Otte hold er kvalificeret, og Danmark er i en hård indledende pulje med blandt andre de forsvarende mestre fra Australien. Kun landstræner Jason Regier, der i 2008 vandt guld med USA, har tidligere deltaget ved PL. ”Når du har den erfaring som spiller, så kender du rytmen, du ved, hvordan det hele forløber. Det er vigtigt, for De Paralympiske Lege er større end noget andet, vi har prøvet,” siger han.
Jason Regier tror på, at de undertippede danskere kan levere noget stort i turneringen, der bliver kort og intens.To sejre i gruppespillet, og man er i en semifinale. ”Vi vil prøve at spille så aggressivt, som vi kan. Jeg har sagt til spillerne, at vi har alt, hvad der skal til. Hvis alt går op i en højere enhed, kan vi levere noget stort.”