Dansk vinter-OL på det jævne

62 danske atleter har kæmpet i rødt og hvidt ved OL i Beijing med blandede resultater til følge og med udfordrende coronaforhold, som gjorde den danske opstart ved legene besværlige.
{{$root.dict.newsWrittenBy}} Jakob Draminsky
19. feb 2022
62 danske atleter har kæmpet i rødt og hvidt ved OL i Beijing med blandede resultater til følge og med udfordrende coronaforhold, som gjorde den danske opstart ved legene besværlige.

Der er blevet kørt på skøjter, stået på ski, skudt efter mål og fejet med koste af de 62 danske atleter de seneste 17 dage under vinter-OL i Beijing. De røde og hvide farver er blevet vist frem i ishockey, curling, speedskating, slalom og skiskydning. Resultaterne har været blandede med både op- og nedture. Det siger DIF’s chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard, der har ledt den danske delegation gennem vinter-OL 2022:

”De danske atleters indsats ved vinter-OL har været på det jævne. Danmark er traditionelt ingen stor vintersportsnation, men vi kom alligevel med et rekordstort hold på 62 atleter, hvilket viser, at vi kan være med i sneen og på isen, og det er der blevet lagt mærke til internationalt set.”

Mikkel Sansone Øhrgaard fortsætter:

”Resultatmæssigt vil jeg især fremhæve det mandlige ishockeylandshold, som ikke bare vinder tre kampe over nationer, der alle ligger over Danmark på verdensranglisten. Spillerne kæmpede også som danske vikinger med Dannebrog på brystet, skabte ishockeyfeber i Danmark og tabte kun to kampe til de regerende og måske også kommende russiske olympiske mestre. De kan være meget stolte over deres præstationer under vinter-OL.”

”Jeg vil også fremhæve et par af de resultater, som mange danskere ikke dvæler længe ved, fordi de ikke lyser op i top-10, men hvor præstationen eller delelementer er unikke set med danske briller. Vores 20-årige grønlandske skiskytte, Ukaleq Slettemark skød 30 skud og ramte som eneste kvinde plet 30 gange ved sin OL-debut. Jeg forventer, at hun går en stor olympisk fremtid i møde. Og Casper Dyrbye kørte en flot 30. plads hjem i slalom ud af 88 startende i en disciplin, hvor konkurrencen er vanvittig hård, og hvor den mindste fejl er lig med, at man udgår. Det er det bedste danske alpine OL-resultat i mere ned 20 år.”

”På den modsatte side skuffer især vores to speedskatere. Vi havde en målsætning om at se dem begge i finalen mellem de 16 bedste i verden. Det lykkedes ikke, og det er jeg både ked af og skuffet over, når jeg ved, hvor meget de ofrer i deres hverdag for at kunne præstere til et OL. Vores curlingkvinder underpræsterer også resultatmæssigt. Vi havde håbet og forventet flere sejre, og den forventning kan man godt have til et hold med erfarne spillere, og som har vist bedre resultater senest ved VM i maj 2021,” slutter Mikkel Sansone Øhrgaard.

De danske OL-resultater:

  • Curlingmænd: Nr. 10 ud af 10 hold
  • Curlingkvinder: Nr. 9 ud af 10 hold
  • Ishockeymænd: Taber kvartfinale og bliver nummer 7 ud af 12 hold
  • Ishockeykvinder: Vinder en puljekamp og bliver nummer 10 ud af 10 hold
  • Speedskating: Viktor Hald Thorup bliver nr. 19 ud af 20 på 5.000 meteren, og i mass start gik hverken Stefan Due Schmidt eller Viktor Hald Thorup videre til finalen, hvilket placerer dem mellem nummer 17 og 30 ud af 30 atleter.
  • Slalom: Casper Dyrbye bliver nummer 30 ud af 88 løbere
  • Skiskydning: Ukaleq Slettemark bliver nummer 53 ud af 89 på 15 km og nummer 65 ud af 89 i sprinten

”Når vi kigger på de danske resultater, så er nuancerne vigtige, for at forstå det fulde billede. Flere danske atleter kvalificerede sig til vinter-OL på allersidste mandat, og derfor er vi nødt til at være realistiske og ikke have alt for store resultatforventninger til dem. Det er bestemt ingen undskyldning, og det betyder ikke, at vi er tilfredse med sidstepladser i tabellen, for det ville være uambitiøst, men det er en forklaring på nogle af resultaterne. Når vi evaluerer, så kigger vi udover slutresultatet også på fx indstilling, professionalisme og fighterånd på og uden for banen. På den måde lærer vi og udvikler atleterne fremadrettet,” slutter Mikkel Sansone Øhrgaard.

Coronaforhold skabte frustrationer

Det er ingen hemmelighed, at coronasituationen skabte udfordringer og frustrationer især op til og under legenes begyndelse. For mange danske atleter handlede det om at komme ud af Danmark uden coronasmitte og ind i den olympiske boble i Beijing. På trods af talrige coronatests inden afrejse, så viste det sig alligevel, at flere danske ishockeyspillere fik positive testresultater ved ankomsten til lufthavnen i Beijing. Ingen havde symptomer, og forklaringen på de positive tests er formentlig eftervirkninger fra coronasmitte i ugerne op til afrejse.

Værst gik det ud over to mandlige ishockeyspillere, som ved ankomsten blev isoleret på hotel, hvor de endte med at sidde i 10 dage.

”Vi var klar over, at der var risiko for, at atleter kunne blive isoleret ved ankomst, hvis de testede positive for corona, for sådan var IOC-reglerne beskrevet på forhånd ved dette OL. Men det viste sig, at IOC ikke havde styr på samarbejdet med de kinesiske værter, for de forhold, som vores to ishockeyspillere havde på isolationshotellerne, var under al kritik. De manglede ordentlig mad, træningsmulighederne var ikke eksisterende, adgang til frisk luft fandtes ikke, internettet var i bedste fald på lavt blus, og rengøringen stod de selv for,” siger formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité, Hans Natorp, og fortsætter:

”Det er ikke i orden, at man sender sunde og stærke atleter til OL med en forventning om, at de skal præstere på den allerstørste internationale sportsscene, og så ender systemet med at køre dem ned psykisk og fysisk. Derfor gik vi også til den allerøverste IOC-top, og det satte efter lidt træghed skub i processen, så vores to spillere kunne komme ud af isolationen til deres holdkammerater. Jeg føler enormt meget med de to spillere, som jeg løbende var i kontakt med. De har ikke haft den olympiske oplevelse, som de havde fortjent eller drømt om,” siger den danske olympiske formand.

De seneste to vinter-OL har været i Asien i sydkoreanske PyeongChang og kinesiske Beijing. Det næste vinter-OL i 2026 afholdes i italienske Milano-Cortina.

”Vi glæder os til, at vinter-OL næste gang kommer til Europa. Det vil samle endnu flere fans foran tv-skærmene i Danmark, når tidszonen er den samme som den danske, og forhåbentlig vil vi også se røde og hvide farver på lægterne, som der ikke var mulighed for her i Beijing,” slutter Hans Natorp.

Dansk fanebærer

Når det danske hold går ind på det olympiske stadion – også kaldet Fuglereden – den 20. februar kl. 20.00, så bliver det med speedskater Stefan Due Schmidt som fanebærer. Mikkel Sansone Øhrgaard siger:

”Selvom Stefan netop har leveret en præstation, som både han selv og vi er skuffede over, så viser Stefan altid en indstilling og professionalisme, som er forbilledlig og en olympianer værdig – både på og uden for banen. Derfor vil vi gerne give ham fanen til afslutningsceremonien. Det har Stefan fortjent, og det ændrer et nederlag i semifinalen ikke på.”

Yderligere kommentarer:

Mikkel Sansone Øhrgaard, DIF’s chef de mission ved vinter OL i Beijing, 51559334 (helst via WhatsApp/FaceTime)

Hans Natorp, formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité, 31444015 (helst via WhatsApp/FaceTime)

Bemærk at både Øhrgaard og Natorp befinder sig i Beijing, som er syv timer foran Danmark.

Flere nyheder