Vinter-OL

Seks spillere forudindstillet til vinter-OL

Frederik Andersen, Oliver Björkstrand, Nikolaj Ehlers, Lars Eller, Jonas Røndbjerg og Jesper Jensen Aabo forudindstilles til det danske ishockeylandsholds trup til Vinter-OL i Milano-Cortina næste år.
Jacob Andersen
16. jun. 2025
Frederik Andersen, Oliver Björkstrand, Nikolaj Ehlers, Lars Eller, Jonas Røndbjerg og Jesper Jensen Aabo forudindstilles til det danske ishockeylandsholds trup til Vinter-OL i Milano-Cortina næste år.

Efter den historiske præstation ved årets ishockey-VM i Herning og Stockholm, hvor det danske ishockeylandshold opnåede en fjerdeplads, venter den næste store oplevelse lige om hjørnet.

Efter aftale mellem det internationale ishockeyforbund (IIHF), National Hockey League (NHL), National Hockey League Players’ Association (NHLPA), og den international olympiske komité (IOC) tages nu første skridt mod vinter-OL med offentliggørelsen af de første trup-navne fra de 12 deltagende nationer.

Som led i optakten til OL-turneringen forudindstilles de første seks spillere til truppen, og for Danmarks vedkommende er der tale om en slagkraftig kvartet med Frederik Andersen, Oliver Björkstrand, Nikolaj Ehlers, Lars Eller, Jonas Røndbjerg samt Jesper Jensen Aabo på listen.

Hele truppen offentliggøres i starten af 2026.

Det er DIF, som er Danmarks Olympiske Komité, der rent formelt står for den endelige udtagelse af alle danske atleter til OL.

Ishockeyturneringen ved Vinter-OL i Milano-Cortina spilles fra den 11. til 22. februar. Danmark er i pulje med USA, Tyskland og Letland.

Jeg er meget stolt over at skulle repræsentere Danmark til OL endnu engang. Det var en stor oplevelse i Beijing i 2022, men på grund af corona fik man ikke den fulde oplevelse. Denne gang ser vi frem til en stor turnering, hvor vi møder stærke hold, men vi kommer også til at stille med et rigtig godt hold, så vi kommer til at give alt, hvad vi har. Jesper Jensen Aabo, kaptajn, ishockeylandsholdet

Fakta om de udtagne spillere:

Frederik Andersen, Carolina Hurricanes, målmand, 35 år
Oliver Björkstrand, Tampa Bay Lightning forward, 30 år
Nikolaj Ehlers, Winnepeg Jets forward, 29 år
Lars Eller, Washington Capitals, forward, 36 år
Jonas Røndbjerg, Vegas Golden Knights, 26 år
Jesper Jensen Aabo, Klagenfurt, back, 33 år

Flere nyheder