Curling

Millionstøtte til talentfulde curlingherrer

Herrejuniorlandsholdet i curling har fået tildelt en støtte på 250.000 kr. om året de næste fire år mod OL i 2030
Jacob Bech Andersen
13. okt. 2025
Herrejuniorlandsholdet i curling har fået tildelt en støtte på 250.000 kr. om året de næste fire år mod OL i 2030

Herrelandsholdet i curling kommer ikke til OL i Milano Cortina 2026. Det ligger fast efter den netop afsluttede præ-OL-kvalifikationsturnering i skotske Aberdeen, hvor Danmark sluttede lige uden for de placeringer, der kunne holde OL-drømmen i live. 

Alligevel tegner fremtiden lys for dansk herrecurling. Næste generation af talentfulde curlingspillere stormer frem, og DIF og Team Danmark har i fællesskab og med udgangspunkt i det olympiske partnerskab med KIRKBI besluttet at støtte herrejuniorlandsholdet med 250.000 kr. om året de næste fire år. Det sker under forudsætning af løbende tilfredsstillende udvikling på rejsen frem mod vinter-OL 2030.

Støtten skal udvikle talenterne og skabe en transition til seniorkarrieren, som forhåbentlig vil udmønte sig i Team Danmark-indplacering og ultimativt skabe internationale topresultater.

Baggrunden for talentstøtten er blandt andet, at dansk juniorcurling i 2024 markerede sig stærkt på den internationale scene i form af:

  • Sølv ved ungdoms-OL i både mixed doubles og team event’en.
  • Bronze ved junior VM for herrehold
  • Sølv ved junior VM i mixed doubles.
  • Guld i senior EM, B-gruppen, hvilket resulterede i oprykning til A-gruppen. Her var fire juniorer på holdet suppleret med én enkelt seniorspiller.

“Vi har en gruppe af talentfulde og dedikerede spillere, som udvikler sig hurtigt og som har et meget stort potentiale. Med støtten bliver det nu muligt at fortsætte og intensivere arbejdet med at komme på øverste hylde: OL i 2030,” siger sportschef Ulrik Schmidt.

Ved præ-OL-kvalifikationsturneringen  i Aberdeen bestod  det unge curlinglandshold af de fire juniorspillerne Jacob Schmidt, Jonathan Vilandt, Kasper Jurlander Bøge, Alexander Qvist og seniorspilleren Mads Nørgaard.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Brødtekst

Indsæt citat "slet modulet, hvis du ikke har citater i din nyhed, ellers brug dette modul"

Faktaboks

Indsæt det faktueller her

Eller slet dette modul, hvis nyheden ikke har fakta-information. 

Flere nyheder