I parløb mod OL-guldet

Når OL-parløbet skal afvikles i velodromen i japanske Izu den 7. august, så er et dansk par guldfavoritter.

Det lægger Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv ikke selv skjul på, og selvom de forsøgte, så ville de ikke slippe godt afsted med det. De var nemlig helt suveræne, da de ved det seneste store banemesterskab, VM i februar 2020, blev iklædt regnbuestribede trikoter efter at have sat samtlige konkurrenter noget så eftertryggeligt til vægs.

Hvad er så hemmeligheden bag de to cykelrytters succes? Den skal formentligt findes blandt frivillige ildsjæle i det danske foreningsliv. Mørkøv og Norman havde sandsynligvis ikke fået muligheden for at dyste på den fineste scene ved OL, hvis det ikke havde været for nogle driftige foreningsfrivillige i henholdsvis Ordrup og Odense.

De stod klar til at modtage de ryttere, som i dag er stjerner, men dengang bare var et par unge knægte, som endnu ikke var sikkere i trafikken.

Mørkøv: ”Jeg prøvede banecykling første gang på Ordrupbanen tilbage i 1996, da jeg var 11 år. Når man er drengerytter, så er det begrænset, hvor meget man kan køre i trafikken, men så var banen der. Hver onsdag var der masser af aktivitet. Det var utrolig godt organiseret af de frivillige kræfter, og jeg har enormt gode minder fra den tid og banen.”

Norman: ”Jeg kan fortælle stort set samme historie, men fra Odense Cykelbane, som dengang var en udendørs bane. Her fandt min allerførste cykeltræning sted i 2005. Dengang trænede vi på landevejscykler. Mine forældre satte mig af ved banen, og så hentede de mig tre timer senere med bevidstheden om, at vi havde haft det utroligt sjovt med hinanden.”

Hemmelighedskræmmeri
I dag er Danmark blandt verdens allerstørste banenationer, og ved de seneste tre OL har banecykelrytterne leveret medaljer til Danmark. Og når man befinder sig i Ballerup Super Arena, mens Mørkøv og Norman træner tempo og skift bag en motorcykel, så fornemmer man det topprofessionelle set up.

Fra cyklerne, hvis design er omgærdet af et hemmelighedskræmmeri, til de dybt koncentrerede trænere, som følger med i alle tal og kurver, som rytternes præstationer kaster af sig. Men det hele startede altså med landevejscykler på udendørs cykelbaner.

Norman: ”Hemmeligheden bag den danske banesucces findes i vores foreningsliv. Alle os på banelandsholdet har haft det sjovt på banen som børn via vores cykelklubber. Efterfølgende har jeg altid kunnet vende tilbage til banen og opleve glæde og succes, hvis det er gået lidt skævt med min landevejskarriere. Her på banen er jeg blandt mennesker, som vil mig det bedste, og hvor det er rart at være – også selv om der er et stærkt konkurrencemiljø på banen.”

Mørkøv: ”I Ballerup, i Odense og i Aarhus bliver der gjort meget for banesporten. Alle, der har lyst, kan prøve at køre på banen fra barnsben. Desuden har seksdagesløbene og de mange danske medaljer ved de store mesterskaber holdt interessen i kog. Jeg anbefaler alle unge ryttere, der har mulighed for det, at blive en del af baneprojektet. Som ung rytter på et landevejshold kan man hurtigt blive glemt og føle sig overset. Så er det bedre at udvikle sig på banen, hvorefter man kan skifte over på landevejen lidt senere.”

Drømmen opstår
Michael Mørkøv vandt sølv i holdløb ved OL tilbage i 2008 i Beijing, mens Lasse Norman Hansen vandt guld i omnium ved Londonlegene i 2012 og bronze i både holdløb og omnium ved det seneste OL i Rio.

Nu går de begge efter en medalje i parløb, som i Tokyo får comeback efter ni års fravær som OL-disciplin. VM-guldet i 2020 var en fantastisk generalprøve for makkerparret, men drømmen om
en guldmedalje i Japan formede sig allerede i hovedet på Michael Mørkøv en dag i juni 2017, hvor det blev annonceret, at parløb kom på Tokyo-programmet.

Mørkøv: ”Den dag kørte jeg en bjergetape i Criterium Dauphine. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg kørte op ad etapens sidste stejle bjerg og tænkte, at nu ville jeg vinde guld i Tokyo. Parløb har altid være hoveddisciplinen i dansk banesport. Jeg var selv verdensmester med Alex Rasmussen i 2009, og vi blev nummer seks i parløb ved OL i 2008. Så det var en streg i regningen, dengang disciplinen blev taget af OL-programmet.”

Mareridt
Da det blev annonceret, at parløb kom tilbage, blev det samtidig vedtaget, at formatet for omnium skulle laves om. Mange af de individuelle discipliner, som Lasse Norman Hansen er så god til, blev pillet ud af omnium, og så begyndte han er kigge i retning af parløbet. 

Norman: ”Jeg har altid godt kunnet lide at køre parløb. Da det igen blev en OL-disciplin, tændte det en ild i mig, og den ild blev kraftigere, da Michael stemplede ind og ville satse på OL.”

Drømmen om guld i Japan kan dog ende med at blive et mareridt. Det er begge ryttere bevidste om, selvom de udstråler stor selvtillid og omtaler sig selv som verdens bedste par. I parløb kan man have nok så gode ben, men hvis man ikke slår til på de rigtige tidspunkter i løbet, eller hvis andre par kører taktisk på danskerne, så kan Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv ende med at stå
tomhændede tilbage efter løbet.

Mørkøv: ”Parløb er noget mere nervepirrende end holdløbet, for du kan være det stærkeste par og komme hjem uden noget som helst. Hvis du ikke taktisk kan stå imod, hvad de andre par kaster imod dig, så lykkes du ikke. Der er også større risiko for styrt, og man kan træffe en forkert beslutning. Det er så komplekst, og derfor er glæden også endnu større, når man lykkes med at vinde i parløb.”

Den sjette sans
Ingen par kan gå efter alle spurter i pointløbet og konstant forsøge at hente omgange. Så ’dør’ man lynhurtigt, og man ser tit, at de par, som har ført efter de første to spurter, ender med at blive kørt agterud. Man skal finde de rigtige ’momenter’.

De kan ligge i begyndelsen af løbet, men omvendt også til allersidst. Eller måske midt i løbet? Det kan man ikke sige på forhånd – det er noget, de to ryttere skal fornemme i løbet af konkurrencen.

Mørkøv: ”Det er en slags sjette sans. Hvis der har været kørt hårdt i en periode, og vi fornemmer, at de andre par bliver lidt trætte, så skal vi lægge pres på. Vi skal kunne acceptere, hvis vi bliver
slået i de første par spurter, og det kan selvfølgelig være svært, når man som os stort set altid stiller op som favoritter. Vi har dog vist igen og igen, at vi kan afgøre løbet i den sidste fase, og det skal vi huske på, så vi ikke går i panik.” 

Norman: ”Et parløb kræver løbsintelligens. Man kan aldrig vide, hvordan et parløb kommer til at foregå. Det kan blive afgjort med det samme, midt i løbet eller helt til sidst. Det er umuligt at sige på forhånd.”

Taktik
Når først løbet er i gang, så er der ikke de store muligheder for at drøfte taktiske overvejelser. Der er højest plads til nogle få kommandoer i forbindelse med skiftene.

Michael Mørkøv er den mest erfarne baneryttere, så hans kommandoer vejer nok tungest, men de kan begge tage initiativet og træffe beslutninger i momentet. Og de har den store fordel, at de har færdighederne til at kunne reagere på hvilket som helst scenarie. 

Norman: ”Lige nu er det mest perfekte parløbspar i verden Michael og jeg. Vi kan begge spurte og køre tempo. Michael har nok det bedste overblik, men jeg er heller ikke helt dum, hvad det angår. Så ingen af os falder igennem på nogen af parametrene. Det betyder, at de andre par ikke kan køre på en svaghed hos os, for vi er gode hele vejen rundt.”

Den samme naturlige selvtillid findes hos Michael Mørkøv, der i øjeblikket også nyder stor anerkendelse om den nok bedste lead out-rytter i det det professionelle landevejsfelt.

Mørkøv: ”Jeg betragter både Lasse og mig som to af de bedste individuelle parløbsryttere i verden, og dermed har vi en rigtig god forudsætning for at lave et topresultat. Jeg har lidt mere erfaring end Lasse, og derfor tager jeg måske mest teten, men Lasse er selv så erfaren og har vundet så meget, at jeg ikke behøver sige særlig meget.