Værtsbyen

Tokyo

Tokyo er hovedstad i Japan og var værtsby for de Olympiske Lege i 2021.
Tokyo er hovedstad i Japan og var værtsby for de Olympiske Lege i 2021.

Tokyo ligger på øen Honshu og har en udstrækning på over 80 kilometer, hvilket gør området til det største byområde i verden. Tokyo har omkring 14 millioner indbyggere, mens præfekturet har omkring 38 millioner indbyggere.

Hovedstaden er især kendt for dens kontraster. Du kan opleve alt fra liv og underskøn natur med fortryllende traditionelle templer, kejserpaladser, kimonoer og geishaer til fremtidsfornemmelser i Tokyos neonbelyste gader. Storbyen er et moderne mekka med skyskrabere, højteknologi og luksuriøse shoppingcentre, hvor der stadig er plads til traditionerne. En unik storby, der er en oplevelse værd.

Tokyoområdet har været beboet siden forhistorisk tid, men meget af byudviklingen er sket sent, især efter at Tokyo blev kejserlig hovedstad i 1868.

De ældste bydele ligger ud til bugten og er centrum for den nuværende by. Herfra har Tokyo udviklet sig i ringe, og væksten har betydet, at omliggende byer er blevet opslugt af byvæksten. Disse gamle byer udgør nu selvstændige bycentre i storbyen.

Tæt på den gamle bykerne ligger det kejserlige palads, omgivet af mure og haver, øst for paladset ligger de fleste ministerier, og vest for ligger Nagatacho med Parlamentet og Højesteret. Bebyggelsen i de centrale dele består af både traditionelle japanske træhuse fra 1800-tallet, sten- og murstenshuse fra ca. 1900 og nyere skyskrabere og højhuse.

Tokyo har ikke ét centralt indkøbskvarter, men flere; mest kendt er det fashionable Ginza. Rundt om den indre by ligger en række bycentre med bank-, industri- og indkøbskvarterer samt beboelse. De vigtigste centre er dem, der ligger, hvor Yamanote-jernbanelinjen rundt om Tokyo skærer motorveje og toglinjer ud fra centrum, bl.a. Shibuya, Ikebukuro og Shinjuku; det sidste er desuden det mest kendte underholdningskvarter.

Kommende OL-byer

Valget af Tokyo

Valget af Tokyo som værtsby for de 32. Olympiske Lege skete på baggrund af tre runders afstemning blandt medlemmerne af den Internationale Olympiske Komité (IOC) den 7. september 2013 på den 125. IOC Session i Buenos Aires i Argentina. 

De tre kandidatbyer var Tokyo, Istanbul og Madrid. Tokyo vandt den endelige afstemning med 60 stemmer mod Istanbuls 36, hvilket gav Tokyo det flertal, der skulle til, for at blive valgt som værtsby for OL 2020.

De olympiske anlæg

De olympiske anlæg, som skal bruges ved de Olympiske Lege i Tokyo 2020, består overvejende af to zoner: ’Heritage Zone’ og ’Tokyo Bay Zone’.

’Heritage Zone huser flere ikoniske venues, der også blev anvendt under de Olympiske Lege i Tokyo 1964. ’Tokyo Bay Zone’ er den anden zone og fungerer som en model for innovativ byudvikling og symboliserer byens spændende fremtid. 

De to zoner ekspanderer over hele byen med atletbyen placeret på det punkt, hvor de to zoner skærer. 

Læs meget mere om de olympiske anlæg

Statistik om sommer-OL

 

 Olympiske sommer-lege  Antal danske deltagere   Danske medaljer 
 2016 Rio  120  15
 2012 London  112  9
 2008 Beijing  84  7
 2004 Athen  92  8
 2000 Sydney  97  6
 1996 Atlanta  126  6
 1992 Barcelona  120  6
 1988 Seoul  82  4
 1984 Los Angeles  65  6
 1980 Moskva  57  5
 1976 Montreal  71  3
 1972 München  140  1
 1968 Mexico  72  8
 1964 Tokyo  63  6
 1960 Rom  119  6
 1956 Melbourne  39  4
 1952 Helsinki  146  6
 1948 London  179  20
 1936 Berlin  138  5
 1932 Los Angeles  24  6
 1928 Amsterdam  82  6
 1924 Paris  102  9
 1920 Antwerpen  174  13
 1912 Stockholm  166  12
 1908 London  122  5
 1904 St. Louis  0  0
 1900 Paris  14  7
 1896 Athen  8  6