OL og økonomi
Økonomi
Den danske deltagelse ved OL i Rio finansieres af det tilskud, som DIF - som national olympisk komité (NOC) - modtager fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC), IOC’s Top-partnere og af midler fra danske kommercielle olympiske sponsorer.
I forbindelse med OL i Paris har DIF haft indtægter fra bl.a. IOC’s Topsponsorer for i alt 27,1 mio. kr. Mens udgifterne til Paris forventes at beløbe sig til 13,5 mio. kr. Derudover har vi i denne olympiade udgifter for 8,5 mio. kr. til bl.a. Vinter OL, EYOF, European Games m.v.
Bundlinjen lyder således på et forventet overskud på ca. 5 mio. kr.
Gæster
OL er verdens største idrætsbegivenhed. DIF benytter muligheden for at invitere udvalgte gæster til legene, så de kan overvære de danske atleter præstere på den største scene.
Blandt gæsterne er ministre, partiformænd, specialforbundsformænd, medlemmer af Olympisk Idrætsforum og kommercielle sponsorer.
Ministre er akkrediterede og har dermed adgang til idrætsbegivenhederne. De afholder selv udgifter til fly og logi. For partiledere stiller DIF billetter og logi til rådighed.
Specialforbundsformænd for olympiske idrætsgrene, der har danske atleter med til OL, er også inviteret med. De får billetter, logi samt dokumenterede rejseomkostninger op til 5.000 kroner betalt.
Medlemmer af Olympisk Idrætsforum betaler selv deres flybilletter, mens DIF betaler deres OL-billetter samt logo.
Kommercielle sponsorer betaler selv alle deres udgifter.
Bestyrelsen
DIF er national olympisk komité i Danmark (NOC Denmark), og det er DIF’s bestyrelse, der officielt udtager de danske atleter til OL.
Bestyrelsen har under OL i Paris både repræsentative og politiske opgaver. De vil være værter for gæster i form af ministre, partiledere og kommercielle sponsorer på de forskellige venues samt arbejde for danske idrætspolitiske mærkesager i forskellige fora.
Formandskabet (formanden og de to næstformænd) samt generalsekretæren vil være i Paris under hele OL, mens den øvrige bestyrelse vil være der i en kortere periode (28. juli til 6. august).
Da bestyrelsens ophold i Paris betragtes som arbejde, betaler DIF transport, logi og billetter. Bestyrelsesmedlemmer modtager under deres ophold diæter efter den statslige takst (488 kroner pr. dag).
Bestyrelsesmedlemmerne har mulighed for at have en ledsager med. Ledsageren skal modsat bestyrelsesmedlemmerne selv betale for opholdets udgifter, som indebærer flybilletter, billetter til udvalgte sportsbegivenheder, OL-tøjpakke og deltagelse i reception.
Prisen for ledsageren er så vidt muligt baseret på de faktiske udgifter og sat til 20.000 kroner for ledsagere til menige bestyrelsesmedlemmer og 28.850 for ledsagere til næstformændene. Dette gælder, hvis de er der i samme periode som bestyrelsesmedlemmet. Er de der i kortere tid, vil der ske en reduktion i prisen.
Ledsageren kan fravælge OL-tøjpakken mod en reduktion i prisen på 3.000 kroner.
For yderlige info kontakt DIF’s kommunikationschef Britt Spangsberg, bsb@dif.dk, 21 53 61 44.