Curling - kvinder

Hvornår?

Curling-turneringen for kvinder bliver afholdt fra den 12. til den 22. februar 2026, men turneringen for mænd afvikles fra den 11. til den 21. februar 2026.

Hvor?

Cortina Curling Olympic Stadium

Cortina Curling Olympic Stadium er placeret i Dolomitterne og danner i 2026 ramme om både curling og kørestolscurling. Stadionet blev oprindeligt opført i 1955 til vinter-OL i Cortina d’Ampezzo og har siden spillet en vigtig rolle i olympisk historie. Efter en omfattende renovering med fokus på innovation og tilgængelighed er arenaen klar til at byde verdens bedste curlingspillere velkommen.

Det er også her afslutningsceremonien for De Paralympiske Vinterlege 2026 vil foregå. 

Konkurrenceformat

Hvert curlinghold består af fire spillere + en reserve. Ved vinter-OL i Milano Cortina er der ti kvalificerede hold for både mænd, kvinder og mix-hold (et mix-hold består af en kvinde og en mand).

I de indledende runder spilles der gruppespil - det såkaldte 'round robin', hvor alle hold møder hinanden. Herefter går de fire bedste hold videre til semifinalerne og skal kæmpe om medaljerne. 

Danmark er repræsenteret ved vinter-OL med et hold i kvindeturneringen, hvor de kvalificerede lande er: Canada, Japan, Kina, Sydkorea, Danmark, Sverige, Storbritannien, Schweiz, Italien og USA. 

Storbritannien er forsvarende olympiske mestre for kvinderne, mens Sverige vandt OL-guld ved det seneste OL for mænd i Beijing.