Curling - mænd

Hvornår?

Curling-turneringen for mænd afholdes fra den 9. til den 19. februar 2022, mens turneringen for kvinder afvikles fra den 10. til den 20. februar 2022.

Hvor?

National Aquatics Centre

Ved OL i Beijing 2008 blev National Aquatics Centre brugt til svømmekonkurrencerne. Indtil nu har hallen gået under øgenavnet "The Water Cube".

Til vinter-OL i Beijing 2022 har hallen fået et nyt øgenavn, "The Ice Cube". Svømmebassinet er nemlig omdannet til curlingbaner, og det er her, de danske curlingkvinder og -mænd skal kæmpe om medaljer. 

Efter vinter-OL vil hallen skiftevis blive brugt til både sommer- og vintersportsgrene alt efter sæsonen.

Konkurrenceformat

Hvert curlinghold består af fire spillere + en reserve. Ved vinter-OL i Beijing er der ti kvalificerede hold for både mænd, kvinder og mix-hold (et mix-hold består af en kvinde og en mand).

I de indledende runder spilles der gruppespil - det kaldte 'round robin', hvor alle hold møder hinanden. Herefter går de fire bedste hold videre til semifinalerne og skal kæmpe om medaljerne. 

De kvalificerede lande er: Canada, Kina, Danmark, Storbritannien, Italien, Norge, Schweiz, USA, Sverige og ROC (russiske atleter)

Danmark er repræsenteret ved vinter-OL med et hold for både kvinder og mænd. Sverige er forsvarende olympiske mestre for kvinderne, mens USA vandt OL-guld ved det seneste OL i PyeongChang hos mændene.