Ishockey - mænd
Hvornår?
Mændenes ishockeyturnering spilles fra den 5. til den 22. februar 2026.
Hvor?
Ishockeyturneringen bliver spillet i to venues: Milano Santagiulia Ice Hockey Arena
og Milano Rho Ice Hockey Arena.
Milano Santagiulia Ice Hockey Arena
Milano Santagiulia Ice Hockey Arena er et topmoderne og multifunktionelt anlæg i Santa Giulia-kvarteret i det sydøstlige Milano. Arenaen vil under De Olympiske og Paralympiske Vinterlege 2026 være centrum for både ishockey og para-ishockey og kan rumme op til 14.000 tilskuere i en intens og stemningsfuld atmosfære. Efter legene vil arenaen blive omdannet til et samlingspunkt for sport og liveunderholdning
Milano Rho Ice Hockey Arena
Milano Rho Ice Hockey Arena er et moderne og bæredygtigt spillested i hjertet af Milano Ice Park. Arenaen er skabt ved en omdannelse af det tidligere messeområde Fiera Milano Rho og vil under De Olympiske Vinterlege 2026 danne ramme om intense og stemningsfyldte ishockeykampe
Konkurrenceformat
Mændenes ishockeyturnering består af tolv hold. Otte hold kvalificerede sig direkte via verdensranglisten, Italien har en automatisk plads som værtsnation, mens de sidste tre tre nationer - herunder Danmark - blev fundet via OL-kvalifikationsturneringer.
De tolv lande er placeret i tre grupper:
- Gruppe A: Canada, Tjekkiet, Schweiz, Frankrig
- Gruppe B: Finland, Sverige, Slovakiet, Italien
- Gruppe C: USA, Tyskland, Letland, Danmark
De bedste fire hold - de tre gruppevindere og den bedste toer - går direkte videre til kvartfinalerne, mens de resterende otte hold spiller hver en playoff-kamp, hvor vinderne går videre til kvartfinalerne. Herefter fortsætter turneringen med knock out-kampe. De fire hold, der ikke kommer i kvartfinalerne, spiller om placeringerne 9-12.
Finland vandt OL-guld i Beijing og er dermed forsvarende mestre.