Skeleton

Hvornår?

Skeletonkonkurrencerne til vinter-OL afholdes fra den 9. til den 15. februar 2026. Danmark er repræsenteret af søskendeparret Nanna og Rasmus Vestergård Johansen, der stiller op i både deres individuelle discipliner samt i den nye holddisciplin, Mixed Team, hvor de skal køre sammen.

Hvor?

Skeleton, kælk og bobslæde afvikles i 'Cortina Sliding Centre' i Cortina d'Ampezzo. Anlægget er opført på grunden for den historiske bane opkaldt efter Eugenio Monti, som blev dobbelt olympisk mester i bobslæde ved de olympiske vinterlege i Grenoble 1968. Efter de olympiske vinterlege Milano Cortina 2026 vil banen kunne være vært for internationale konkurrencer.

Konkurrenceformat

I skeletonløb starter atleten i stående position, ligesom i bobslæde og kælk. Ved grønt lys har de 30 sekunder til at påbegynde deres løb. Efter den indledende sprint på 25 til 40 meter, hvor slæden skubbes frem ved hjælp af særlige håndtag, springer atleten op på slæden og styrer den gennem banen udelukkende ved små kropsbevægelser. Skeletonatleter kan opnå hastigheder på op til 130–140 km/t.

Løbene afvikles på den samme isbane, som bruges til kælk og bobslæde. Banens længde varierer fra 1.200 meter til 1.650 meter med en maksimal hældning på 12 %. Skeletonbanen ved Beijing 2022 bød på det første 180°-sving i de olympiske vinterleges historie.

Dansk deltagelse

Nanna Vestergaard Johansen

  • Født:  29. maj 2006
  • OL-disciplin: Skeleton
  • OL-erfaring: Debutant
  • Udvalgt resultat: 30. plads til Wolrd Cup
  • Fødested: Danmark

Rasmus Vestergaard Johansen

  • Født:  18. september 2002
  • OL-disciplin: Skeleton
  • OL-erfaring: Debutant
  • Udvalgt resultat: 9. plads ved ungdoms-OL i 2020
  • Fødested: Danmark