Skiskydning

Hvornår?

Skiskydningskonkurrencerne til vinter-OL afholdes fra den 8. til den 21. februar 2026. Danmark er kvalificeret i 20 km individuelt, 15 km individuelt, sprint på 10 km samt sprint på 7,5 km. De fire distancer afvikles henholdsvis den 10., 11., 13. og 14. februar.

Hvor?

Skiskydningskonkurrencerne under vinter-OL afvikles i Antholz-Anterselva Skiskydningsarena, der ligger nær den østrigske grænse. Anlægget er designet til at kunne rumme op til 19.000 tilskuere pr. session og er for nylig blevet renoveret med tilføjelsen af et tilskuerafsnit, der krydser hen over skydebanen og giver et endnu mere nervepirrende udsyn til konkurrencerne. Det gør Anterselva Skiskydningsarena til konkurrencearenaen med den største tilskuerkapacitet under hele De Olympiske Vinterlege Milano Cortina 2026.

Konkurrenceformat

Skiskydningskonkurrencerne afvikles ved, at skiskytterne løber x-antal kilometer med x-antal stående og liggende skydninger. Ved hver skydning skal skiskytterne ramme plet fem gange. Lykkes det ikke, så straffes de ved at få tillagt et minut pr. misset skud. Skiskytten med den hurtigste tid vinder guldet.

I sprinten skal løberne i top 60 for at få adgang til at deltage i jagtstarten to dage senere. I jagtstarten sendes skiskytterne afsted med den tidsmargin, som var mellem dem fra sprintkonkurrencen. Det betyder, at hvis der fx var 15 sekunder mellem guld- og sølvinderen i sprinten, så sendes guldvinderen afsted på jagtstarten, og 15 sekunder senere sendes sølvvinderen afsted osv. Alle jagter således de forreste skiskytter, og første skiskytte over målstregen vinder.

De danske atleter

Ukaleq Slettemark

  • Født:  9. september 2001
  • OL-disciplin: Skiskydning
  • OL-erfaring: 2022
  • Udvalgt resultat: Guld ved junior VM 2019

Anne de Besche

  • Født:  27. maj 2000
  • OL-disciplin: Skiskydning
  • OL-erfaring: Debutant
  • Udvalgt resultat: Guld i stafet ved junior VM 2019

Sondre Slettemark

  • Født:  10. September 2004
  • OL-disciplin: Skiskydning
  • OL-erfaring: Debutant
  • Udvalgt resultat: Samlet sejr i fællesstart ved junior VM